”Det boligsociale arbejde er en vanvittig succes”

Det boligsociale arbejde i Danmark er en vanvittig succeshistorie, fastslog universitetslektor på årets kvarternetværksseminar.

Rigtigt mange boligområder er i tidens løb kommet op at køre ved fælles hjælp indenfor det boligsociale arbejde i Danmark. Det påpegede Preben Astrup foran en veloplagt forsamling på ByLivKoldings kvarternetværksseminar i slutningen af september, før han afleverede sin pointe:

- Der er måske konstant 2.000 mennesker, der er ude i tovene i Danmark. De fleste bor i de udsatte almene boligområder. Når vi har hjulpet dem på ret køl, flytter der nogle nye ind med de samme problemer. Vi starter altså forfra hvert år. Så at hævde, vi ikke afhjælper problemerne, svarer til at gå ind på et sygehus og sige: ”hold kæft, hvor er der mange syge”. Der er hele tiden en udskiftning, og målt på den baggrund er det boligsociale arbejde en vanvittig succes.

Tidligere på dagen strømmede ByLivKolding og samarbejdspartnere til Hotel Svanen i Billund for at deltage i årets kvarternetværksseminar, hvor det boligsociale arbejde i Kolding traditionelt tages under kærlig og kompetent behandling i grupper og plenum.

Efter velkomst, præsentation og lidt praktisk info satte Preben Astrup i sit foredrag fokus på frivillighed i lyset af den boligsociale opgave og stillede spørgsmålet: Hvorfor er der så mange frivillige?

Preben Astrup er konsulent i Danmarks største frivillige organisation, Danmarks Idrætsforbund, og ekstern lektor på Aarhus Universitet, hvor han i to årtier har fortalt om den frivillige verdens glæder og udfordringer.

Sociale problemer skal løses af kommuner og fagfolk

- Den primære udfordring er, at der er en udbredt forestilling om, at den frivillige verden kan styres af for eksempel det offentlige. Men frivillige gør det, de har lyst til, ellers stopper de. Sagen er, at man ikke kan styre dem. Vi kan være lydhøre og komme dem i møde, sagde Preben Astrup og kom frem til sin næste pointe:

- Det resulterer i, at vi forvalter frivilligheden på en måde, der svækker den i dag.

Ifølge lektoren og konsulenten er den frivillige verden faktisk ikke særlig god til at løse sociale problemer. Det er en opgave for kommuner og fagfolk, betonede lektoren.

- Men vi er nødt til at sikre, at der også er fællesskaber, hvor de udsatte bor. Vi har rigtigt mange frivillige foreninger, men de er ikke spredt jævnt udover kongeriget. I Vollsmose, hvor der bor 10.000 mennesker, er der tre foreninger til børn og unge. I Bogense er under 10.000 indbyggere. Her er der 40 frivillige foreninger, sagde Preben Astrup og fortsatte:

- Frivillige fællesskaber er vigtige. De giver os normer. Des mere vi er sammen med folk, vi ellers ikke ville være sammen med, des mere sammenfaldende bliver vores opfattelser af det gode liv, des mere har vi tillid og tager hensyn til hinanden. Vi skaber en normalitet. Et samfund hvor folk vil hinanden.

Løsningsorienteret gruppearbejde

Efter foredraget var der gruppearbejde med udgangspunkt i formiddagens oplæg. Deltagerne blev stillet spørgsmålet ”hvilke udfordringer er der for de frivillige i det boligsociale arbejde og foreningslivet”.

Det kom der flere gode bud på:

- Det frivillige arbejde er blevet mere komplekst.

- Det er en kæmpeopgave at være frivillig i en idrætsklub i dag, nærmest halvtidsarbejde, og det kræver stort overskud.

- Alle frivillige skal godkendes ligesom GDPR og digitalisering spænder ben og gør at der er længere fra tanke til handling.

- Der er et digitalisering-bureaukrati, som kræver ressourcer. Folk skal tages i hånden for at komme ind i foreningslivet.

- Der er for få kompetente frivillige.

- Vi er for dårlige til at forklare fordelene ved at være frivillig.

- Vi skal spørge de frivillige, hvad de gerne vil bidrage med i stedet for at efterspørge frivillig arbejdskraft generelt.

Alle grupper skulle derpå komme med deres løsningsforslag. De blev skrevet op på nogle store plancher, og deltagerne kunne så vandre rundt mellem de forskellige plancher og sætte en stemme på deres favoritløsning med et klistermærke.

Midt på eftermiddagen præsenterede sekretariatsleder Anna Frimodt Thoms den nye helhedsplan ByLivKolding 2022-2025, hvorefter seminarets første dag sluttede med et foredrag af journalist Jeppe Søe om den medieskabte virkelighed.

Medieforståelse er blevet en essentiel del af vores dagligdag. Nyhedsstrømmen er konstant, og i dag har de professionelle ikke længere monopol på formidlingen. Det har vi alle via Facebook, Instagram og et utal af debatfora, hvor vi kan være med til at forme mediebilledet – og, nok så væsentligt, til at skærpe konkurrencen om seere, lyttere og læsere, fortalte Jeppe Søe i det lettere provokerende og tankevækkende foredrag.

De almene boligorganisationer er gode til det sociale

Dag 2 begyndte med en status på det boligsociale arbejde af Per Nielsen, direktør i Bovia.

En af hans pointer var, at det boligsociale arbejde er gået fra brede indsatser for fællesskabet til individuelle faglige og forebyggende indsatser, som læner sig tæt op ad kommunal kernedrift. Hvor det før var på afdelingsniveau, er det blevet på bydelsniveau. Det er en udvikling, hvor fællesskabet og frivilligheden nok mangler mere end før, og det er ellers det, som de almene boligorganisationer er gode til.

Næste punkt i programmet var en status på arbejdet med udviklingsplanerne for Skovparken/Skovvejen og Munkebo af Christina Fie Padkær, projektleder i Kolding Kommune.

Der har i en årrække været udviklingsplaner i gang i de to boligområder, som følge af folketingets parallelsamfundspakke, som blev vedtaget i 2018. Udviklingsplanerne har til formål at reducere i antallet af almene familieboliger inden 2030.

Det fremgik af oplægget, at der bliver arbejdet intenst med hver sin plan for områderne i et nært samarbejde mellem kommunen og boligorganisationerne. Der skal blandt andet opføres et bydelshus i Skovparken/Skovvejen men indhold, organisering, økonomi er ikke nærmere defineret på nuværende tidspunkt.

Efter den korte status på arbejdet med udviklingsplanerne skulle deltagerne lave nogle øvelser: Først en brainstorm på, hvad de kendte af foreninger, klubber, grupper, mødesteder og kontaktpersoner i deres boligområde. Det resulterede i flere uddybende fortællinger. Til sidst skulle deltagerne svare på, hvem der skulle inddrages, hvis der skulle laves et bydelshus i området.

Årets kvarternetværksseminar sluttede med evaluering, afrunding og frokost, før deltagerne tog hver til sit for at holde weekend.

ByLivKolding har fire kvarternetværk, som inddrager kommunale såvel som øvrige lokale samarbejdspartnere og afdelingsbestyrelser. Disse kvarternetværk er centrale aktører i den boligsociale indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt.

Kurs mod næste helhedsplan

Publiceret: 6. januar 2021

Der ligger nu en præansøgning fra ByLivKolding i Landsbyggefonden.

Præansøgningen er et led i ansøgningen til den næste boligsociale helhedsplan i Kolding.

- Vi er langt i processen med ansøgningen til den næste helhedsplan, og vi forventer at blive prækvalificeret i løbet af de første måneder af 2021, siger Mette Hagesen, leder af ByLivKolding.

Præansøgningen beskriver de nye indsatsområder i boligområderne i Kolding, og der er 20 boligafdelinger med.

- Normalt ville vi gå ud og høre vores samarbejdspartnere, lokale aktører og beboere ad: Hvad er jeres behov? Det har vi ikke gjort denne gang på grund af Corona, som gjorde at vi måtte aflyse kvarternetværksseminaret. Men vi arbejder med en Plan B, som vil inddrage folk i mindre grupper og mindre workshops, og som overholder restriktionerne, siger Mette Hagesen og tilføjer:

- Vi er tvunget til at være mere kreative og gøre nogle andre ting end vi plejer og vores samarbejdspartnere er også kreative. Det har 2020 tydeligt bevist. 

Når ByLivKolding og de lokale aktører har gjort status for den nuværende helhedsplan, går arbejdet i gang med selve ansøgningen til den næste helhedsplan. 

Fik du i øvrigt læst vores midtvejsevaluering i 2020? Du kan finde den her.

Godt nytår

Publiceret: 6. januar 2021

Vi vil gerne ønske Jer alle et rigtig godt nytår! - 2020 har været et meget anderledes år med Corona-pandamien i samfundet, men mange kreative løsninger blev sat i værk. Læs om nogle af de kreative løsninger i nyhedsbrevet ÅRET DER GIK. Samtidig bevæger vi os nu også henimod en ny Boligsocial heldedsplan for 2022-2025, som du kan læse om i nyhedsbrevet: Kurs mod næste helhedsplan.

Kreativiteten sejrede over coronavirus

Publiceret: Onsdag, 6. januar 2021

Kreativiteten i det boligsociale arbejde nåede nye højder under dansen med corona i 2020. Kreaposer, beboerfællessang og en online mødregruppe vandt over covid-19.

ÅRET DER GIK: Lad det være sagt med det samme: Pandemi, lockdown og restriktioner gjorde det ekstra udfordrende at være boligsocial medarbejder 2020. Men når vi ser tilbage på året, der gik, springer en ting i øjnene: Det boblede af kreativitet alle vegne. 

I ByLivKolding og ude hos samarbejdspartnere var idérigdommen ofte så stor, at hver eneste Coronavirus-mikrobe måtte se sig slået på knockout. Det lykkedes med andre ord at fastholde indsatserne ude i boligområderne og bevare kontakten til beboerne på grund af gode idéer.

En af de mere opfindsomme var mødregruppen, der blev transformeret om til en online streamingtjeneste om babyer.

- Da det hele lukkede ned i foråret, havde vi en velfungerende babygruppe oppe at køre i Skovparken i samarbejde med sundhedsplejen. Vi var alle sammen kede af, at vi ikke kunne ses mere og måske ville miste kontakten. Den eneste mulighed var at gå online, fortæller Kirsten Voss, boligsocial medarbejder i ByLivKolding.

Hun oprettede en lukket gruppe på Facebook, hvor man skulle inviteres ind. Forældrene tog alle imod invitationen, og så tog de den derfra, mens nye kom til. 

- Sundhedsplejen fortalte om det, når de kom rundt til babyfamilier, og vi oplevede, at der kom nye til. Endda nogle der aldrig ville møde fysisk op. Det kan godt være lidt skræmmende for nogle at komme ud af døren og møde op, når man lige har fået en lille baby. På den måde kan det online noget andet. Det er er nemmere at være med. Man kan prøve et par gange med sin mobil derhjemme i sofaen.

Chat med rådgivning

Babykontakten – som gruppen reelt blev kaldt fordi, der også var fædre med – har siden mødtes i det online forum en gang om ugen og delt billeder, tips og idéer. Sådan holdt de kontakten til at starte med. Men inden Kirsten Voss fik set sig om, havde hun forsynet gruppen med online chatsupport og en ugentlig livestream.

- Det udviklede sig i takt med, at jeg fandt ud af, hvilke muligheder, der er, så nu laver jeg livestreams en gang om ugen. Der er alt muligt forskelligt indhold, og nogle gange er det mig, der er på, andre gange inviterer jeg andre personer ind, når jeg skal sende. Vi har haft sange, man kan synge med sin baby, babytummel med en fysioterapeut eller instruktion i babymassage, siger Kirsten Voss, der også chatter individuelt med forældrene om deres problemer og udfordringer i dagligdagen, når der er brug for det.

Efter Corona-pandemien er det planen, at onlinegruppen fortsætter med livestream hver 14. dag eller en gang om måneden som et supplement til den fysiske gruppe, der normalt holder til i Café 43 i Skovparken.

- Når vi engang får lov, skal vi selvfølgelig have vores fysiske gruppe op at køre igen. Jeg vil hellere mødes, men når man nu ikke kan det, så fungerer det rigtigt godt. Og så er det en læringsproces for mig, slutter Kirsten Voss der er uddannet sygeplejerske og babymassageinstruktør.

Også mange andre sjove og opfindsomme indslag har været med til at banke coronaen på plads. Især onlineteknologien har været en god støtte til mødeaktivitet, men der har også været kreative indslag, der enten gjorde aktiviteter med få deltagere eller mange deltagere på stor afstand mulige.

Også andre slag blev vundet

I Munkebo blev der i foråret 2020 sunget fællessang med beboerne. Her lød opfordringen fra ByLivKolding til beboerne: ”Hold øje med opslag i din opgang, her vil der være dato, tidspunkt og hvilken sang vi skal synge sammen. Jeg vil sørge for musikken, og jeg synger selvfølgelig sammen med jer. Håber I har lyst til at deltage, så vi kan høres langt væk når vi alle synger sammen.” 

De to boligsociale medarbejdere Susanna Arntsen og Jacob Andersen tog derpå på turné med en mikrofon og en boomblaster gennem hele Munkebo, én gård ad gangen, og det blev til mange fornøjelige aftener med skønsang fra græsplæner, terrasser og altaner.

Til halloween i efteråret delte de to ByKLivKolding-medarbejdere 250 krea-poser ud til børnene, og det var et ligeså stor hit. Krea-poserne bestod af forskellige dele, man som familie kunne bruge til at lave Halloweenpynt med. Der var blandt andet en hvid plasticpose med snore til at lave et spøgelse af og seks stykker karton og skabeloner til at klippe efter.

- Det var næsten en succes fra starten. Vi blev helt overrumblet i efterårsferien, hvor mange børn blev opmærksomme på det. Vi kunne næsten ikke følge med og lave krea-poser nok, sagde Susanna Artnsen til nyhedsbrevet dengang.
Op til jul blev der lavet lige så mange kreaposer blot med juleklip i til beboerne Sydvestkvarteret.

Mange slag mod Corona blev vundet i 2020, men kampen fortsætter i 2021. Vi er allerede i fuld gang.

Beboere og ansatte: Sådan oplever vi krisen

Publiceret: 6. maj 2020

Hvordan går det? Det er nok et spørgsmål, der trænger sig på hos de fleste i denne tid. For hvordan håndterer man egentlig denne situation ude på arbejdspladserne og i de små hjem?

Det har vi spurgt beboere, frivillige og ansatte om i de fire boligområder i den nuværende helhedsplan: Skovparken/Skovvejen – Kvarteret ved Munkebo – Sydvestkvarteret – Brændkjær/Fjordparken.

Det korte svar fra ByLivKoldings medarbejdere er ”Vi er her! Brug os”, og ude hos beboerne lyder budskabet kort fortalt, at ”Vi klarer den, men savnet af fællesskabet er stort”.

Skovvejens formand blev syg

Vi begynder hos Anne-Mette Højer, formand i afdeling 2 Skovvejen, der selv oplevede at blive meget syg med Corona-symptomer midt i marts.

 - Det var ikke rart, faktisk virkelig skræmmende, og jeg har stadig eftervirkninger. Jeg bliver hurtigt træt. Det startede som influenza og efter en uge kom det med fuld knald. Jeg blev virkelig syg og var næsten på vej til at ringe 112 den ene nat, fordi jeg ikke kunne få vejret, fortæller Anne-Mette Højer, der ikke fik mulighed for at blive testet på daværende tidspunkt men er registreret med symptomer. 

Hun beretter videre, at beboerne på Skovvejen ser ud til at klare krisen udmærket, selvom der er afsavn.

 - Dem, jeg har kontakt med, savner fællesskabet. Vi har valgt, at holde vores fælleshus og alle aktiviteter lukket frem til efter sommerferien, fordi vi ikke føler, at vi kan styre antallet af deltagere. Der er masser af borde og bænke, vi kan benytte udendørs, så det er med at komme ud, når vejret er godt, og det gør folk. 

Kommunikation med omverdenen foregår mest digitalt. Kun et enkelt fysisk møde er det blevet til for Anne-Mette Højer.

 - Jeg skriver SMS til nogle af vores ældre og mails til bestyrelsen en gang imellem. Vi mødes ikke. Men jeg har da mødtes og snakket en times tid med en beboer, der kedede sig rigtigt meget, siger Anne-Mette Højer, der savner at se sine børn og børnebørn.

 - Jeg har ikke set dem siden 12. marts, fordi jeg selv har været syg, men også fordi jeg arbejder med kritisk syge.

Corona-hverdagen i Fjordparken

På ejendomskontoret i Fjordparken i den anden ende af byen er personalets hverdag i Fjordparken i høj grad præget af Covid19. Kontoret er lukket for fysiske henvendelser, men åben for telefonopkald og mails. Frokostpausen på kontoret holdes forskudt og alle kører hver for sig i bilerne, fortæller mesterassistent og blå mand Carsten Brun.

- I begyndelsen kom vi slet ikke hos beboerne, men nu er vi begyndt at lukke lidt op. Hvis de afleverer en nøgle og går ud og handler eller opholder sig i et rum ved siden af, så kommer vi gerne ud og laver beboerservice. Når vi syner lejligheder, kan beboerne heller ikke være med. Jeg syner alene og laver synsrapport og så snakker vi om synsrapporten ude i det fri og på afstand. Afstandskravet skal respekteres, og det har beboerne taget positivt imod, siger Carsten Brun.  

Også beboernes hverdag er helt forandret. Legepladserne er spærret af med bånd. Den store hoppepude ligger flad. Fælleshuset er lukket og alle arrangementer er aflyst. Afdelingsmødet er udsat på ubestemt tid. Man må kun benytte elevatorerne enkeltvist eller sammen med sin familie.

ByLivKoldings medarbejdere står klar

ByLivKoldings medarbejdere har måttet sætte alle aktiviteter på pause, men færdes meget ude i boligområderne i denne tid.

- Der er bare fuldstændig stille derude. Folk holder sig inden døre og der er ingen henvendelser. Det kan jeg godt være lidt bekymret for, for der må være nogle, der sidder og ikke har nogen, at lufte sine tanker med, siger Birgitte Geltzer, opsøgende medarbejder i ByLivKolding. 

- Jeg er til rådighed for henvendelser, og jeg kan også gå en tur eller snakke med nogen på to meters afstand, hvis nogen har brug for det. Jeg vil meget gerne bruges og jeg har derfor gjort opmærksom på mig selv mange steder hos kommunen, boligorganisation-erne, bestyrelserne, ejendomsfunktionærerne og samarbejdspartnere. 

Det samme gælder for Susanna Arntsen (Sus), der hver dag er ude i boligområderne for at tale med børn og voksne og observere, om alle har det godt.

 - Der er helt stille. Det er underligt, men også lidt uhyggeligt, at se legepladser der er lukket bag advarselsbånd og politiskilte med sikkerhedsregler, når man er vant til at se børn lege og familier, der samles. Nu møder man næsten ingen. Jeg tror, mange sidder indenfor i deres lejligheder. Men folk er generelt gode til at holde afstand, når de er ude og de tager det flot, fortæller hun og tilføjer:  

- Jeg har haft udendørsmøder med beboere, der enten havde brug for lidt rådgivning eller bare var ensomme og havde brug for at snakke. Nogle få har været bange og dem har jeg forsøgt, at få beroliget.

I Sydvestkvarteret mødes man udenfor

 I Gademix, værestedet i Sydvestkvarteret, har de lukket, men kan træffes online på Snapchat, Facebook og Messenger. Personalet kan dog dagligt træffes udenfor i tidsrummet kl. 15-16.

 - Nogle dage er der næsten ingen, andre dage kommer der rigtigt mange. Så må vi fordele os rundt omkring og snakke med hinanden på skift, så vi ikke bliver for mange sammen. De er glade for, at se hinanden, men har respekt for afstandspåbuddet, siger Viktor Lindholm Jacobsen, leder af Gademix. 

- Den daglige mulighed for, at møde os udendørs er et fast holdepunkt for en del børn og der bliver snakket meget. De unge teenagere ser vi ikke så meget, men vi har kontakt til dem og ser et behov, så nu arrangerer vi nogle gåture i små grupper. Derudover laver vi en del opsøgende arbejde og er ude i opgangene og banke på, for at høre, hvordan det går.

  - Så det kører på trods af alt. Vi glæder os til, at åbne igen og det sammen gør mange af vores brugere. Vi savner vel alle den normale hverdag. Men vi har da fået malet over det hele, slutter Viktor Lindholm Jacobsen.

Samfundssind i Munkebo-kvarteret

Bevæger vi os tilbage over åen til det nordlige Kolding står beboerne i afdeling 24 med et splinternyt beboerhus, som ikke kan benyttes.

- Rosenhuset blev lukket ned lige efter regeringsindgrebet, men vi fik da lige vores indvielse med. Alle planlagte aktiviteter har været aflyst lige siden. Vi udviser samfundssind og passer på vores beboere, fortæller Ivan Bønneland, formand i afdeling 24.

Han beretter, at der ryddes op i boliger og kælderrum, og at affaldsstationen og storskrald derfor bruges hyppigt, nu hvor folk er mere hjemme i hverdagen. Også afdelingens nye højbede giver god beskæftigelse i disse tider.

- Her fra mit køkkenvindue kan jeg se beboerne dyrke blomster og afgrøder i vores byhaver. Vejret er heldigvis med os, og beboerne sidder ved vores bordbænkesæt med afstand og drikker kaffe og spiser kage. ”Hold ud” lyder meldingen herfra Rosenhaven.

Med afdelingsformandens opfordring slutter beskrivelsen af dagligdagen i boligområderne under Corona-krisen. Der bor cirka 7.100 mennesker i de fire boligkvarterer, der er med i den boligsociale helhedsplan, som udgør ByLivKolding 2018-2021. 

2019 byder på ændringer i ByLivKolding

Publiceret: 22. januar 2019

Ved årsskiftet sagde vi farvel til Jeanette Gade Brandstrup. Det betyder, at der er sket ændringer i opgavefordelingen i ByLivKolding.

Fra 1. januar 2019 er Jeanette Gade Brandstrup ikke længere at finde i ByLivKolding i en delt sekretariatsledelse med Mette Hagesen, da hun nu på fuld tid skal være i Lejerbo. Mette vil fremadrettet have sekretariatsledelsen i ByLivKolding. Det betyder også, at ByLivKolding har foretaget nogle andre ændringer.

Kim Hansen, chefkonsulent i Senior- og Socialforvaltningen i Kolding Kommune samt kommunens kontaktperson til ByLivKolding, kommer fremadrettet til fast at være én gang om ugen på ByLivKoldings kontor, hvor han vil varetage opgaven med kvarternetværkene. Kim Hansen har været i det boligsociale arbejde i Kolding i mange år, og har været med til at stable de eksisterende kvarternetværk på benene, så han har et gennemgående kendskab til disse.

På tryghed og trivsel-indsatsen er der også sket ændringer. Fremadrettet vil Kai Hundrup og Camilla Neve Lieknins have ansvaret for tryghedsvandringer i alle fire boligområder. 

Undersøgelse: Hvordan virker vores indsatser?

Publiceret: 28. marts 2019

Hvordan virker vores indsatser? Det undersøger VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i forbindelse med en evaluering af Landsbyggefondens midler til boligsociale indsatser for årene 2015-18.

Sæt igen kryds i kalenderen!

Publiceret: 28. marts 2019

Kvarternetværksseminaret bliver i år den 3.-4. oktober 2019 i Billund – sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Traditionen tro afholdes det årlige kvarternetværksseminar for alle frivillige, beboerdemokrater og lokale aktører fra de områder, som er en del af den boligsociale helhedsplan i Kolding. Programmet for årets kvarternetværksseminar er endnu ikke helt på plads, men som sædvanligt bliver der rig mulighed for at udvikle samarbejder og kendskab til andre aktører i områderne.

Igen i år vil kvarternetværksseminaret blive afholdt på Hotel Svanen i Billund, og vi glæder os til et par gode og udbytterige dage i selskab med kvarternetværkene.

Program og nærmere info om tilmelding følger.

Alle har en drøm om at blive til noget

Publiceret: 10.oktober 2019

Maria de Osa Aznar og Dennis Meyer spiller en ganske særlig rolle i andre menneskers liv. Det er en naturlig del af deres arbejde som uddannelsesmentorer i et samarbejdsprojekt mellem Jobcenter Kolding og ByLivKolding, og det er ikke noget helt almindeligt job.

- Jobbet er meget praktisk. Det foregår ude ved de unge og handler om, hvad de synes, der er vigtigt lige nu og har brug for at prioritere først. På et tidspunkt, når vi dertil, hvor vi kan snakke om fremtiden, fortæller Maria de Osa Aznar.

De kalder sig mentorer, men de er efter eget udsagn meget mere end det. De går nemlig langt for de unge, som de er ansat til at være mentorer for. Meget langt. De henter og bringer, hjælper med breve i e-boks og forberedelser til eksamen, udfører morgenvækning og deltager i lægebesøg. Men vigtigst af alt: de lytter og giver gode råd. Og bliver dermed ofte den støttende makker, som unge ledige i boligområderne står og mangler.

Vi gør det sammen

Midlerne er måske utraditionelle, men målet er det samme: at hjælpe unge fra udsatte boligområder i job eller uddannelse.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe unge ledige i de udsatte boligområder til at komme i uddannelse eller arbejde. Det handler om at give dem en voksenidentitet som enten studerende eller i arbejde, og få dem til at blive selvforsørgende fremfor at være forsørget af det offentlige, forklarer Dennis Meyer.

- Vi gør intet for dem, men alting med dem. De skal sidde ved siden af, når vi hjælper. Hvis de har et ønske om arbejde, prøver vi at lave en ansøgning og et CV sammen med dem. Hvis de unge udtrykker ønske om uddannelse, så undersøger vi mulighederne sammen med dem. På den måde opbygger vi også en relation, og det er vigtigt, supplerer Maria de Osa Aznar.

De har alle sammen store drømme

Godt 200 unge har Maria og Dennis været i kontakt med i de tre år, projektet har kørt. De unge skal være uddannelsesparate inden for et år og bo i de fire boligområder, som er en del af den boligsociale helhedsplan 2018-2021. De bliver blandt andet visiteret til uddannelsesmentorerne, når de henvender sig til jobcenteret uden et forsørgelsesgrundlag. Når kontakten først er skabt, bestemmer den unge selv, hvor langt og intenst forløbet skal være. Nogle aftaler møderne fra gang til gang. Andre vil have faste aftaler, eksempelvis hver uge.

- Vi prøver først at finde ud af, hvem de er de? Hvad er deres interesser? Hvad er de gode til? Hvornår har de det godt? Så bygger vi videre på, hvad der kunne være noget for dem. Ofte har de unge en helt klar idé om, hvad de gerne vil. De har alle sammen store drømme, og vi går altid med på deres drømme. Men hvordan når vi derhen, spørger Maria de Osa Aznar.

- Vi prøver at gå med og vise nogle veje til at nå dertil. Hvis du ikke har 12 i snit, hvad kan du så gøre for at kvalificere dig. Så finder du selv ud af, hvor du vil stoppe. Og du vil være nået længere, end du var før. Men vi tager altid udgangspunkt i deres drøm, tilføjer Dennis Meyer.

Ung: det vigtigste er en uddannelse

En af de unge, som mentorerne er i kontakt med, er en kvinde, der ønsker at være anonym. Hun fortæller, at kontakten til dem har gjort en forskel for hende.

- Jeg lærte Maria at kende for cirka to år siden. Dengang var jeg lige blevet færdig med barsel og var på kontanthjælp. Jeg har nogle fysiske og psykiske problemer, så jeg har haft rigtigt svært ved at gennemføre en uddannelse. Vi har derfor talt meget om uddannelse, og jeg er nu i gang med at uddanne mig til social- og sundhedsassistent. Jeg har haft arbejde, men erfaret, at jeg kommer længere med en uddannelse. Det er det vigtigste for mig lige nu, fortæller hun.

Selvom den unge kvinde er kommet i uddannelse, har hun stadig brug for kontakten til mentorerne.

- Jeg har ikke brug for støtte til at komme op og afsted om morgenen, for jeg har tre børn. Men jeg har svært ved at være stabil i skolen på grund af smerter i maven, og det taler jeg meget med Maria om. Hun har været god til samtale og coaching – en rådgiver for mig. Jeg skal faktisk også have hende med til et møde angående mit fravær i denne uge. Hvis jeg har brug for hjælp, kan jeg altid ringe hende op, og det er dejligt. Bare det at vide man har en, der kan hjælpe, siger den unge kvinde, der i øjeblikket er gang med grundforløbet og som – hvis alt går vel – kan kalde sig social- og sundhedsassistent om 3,5 år.

Når drømmene opfyldes

Maria de Osa Aznar og Dennis Meyer kan fortælle mange historier om unge mennesker, som måske ikke lige var kommet videre, hvis ikke der havde været nogen i situationen til at støtte dem.

- Nogle vil sige, at vi skubber eller presser. Men de er som regel glade for det bagefter. Et godt tip er, at hvis der skal snakkes i dybden, så er en køretur helt ideel. Når man kigger samme vej, så har man samme retning både konkret og i overført betydning. Det er meget bedre, bemærker Dennis Meyer, der tager mange møder i bilen på vej fra A til B.

- Vi oplever unge gå fra at kunne meget lidt til virkeligt at kunne klare sig selv. Men også nogen, der går den forkerte vej. Men når det så pludselig lykkes efter en hård kamp, hvor alt har været op ad bakke, så kan jeg ikke få armene ned. Jeg bliver simpelthen så glad, og det siger jeg højt til dem. Jeg skamroser dem, til de siger, jeg skal stoppe. Men det skal de vide, fastslår Dennis Meyer.

- Det er dødhårdt, når vi oplever en ung træffe en dårlig beslutning. Vi kommer jo til at holde af dem. Men det er også så livsbekræftende, når de får succes. Det er derfor, det er så fedt at have det her job, smiler Maria de Osa Aznar.

Alle har en drøm om at blive til noget. Vejen dertil er et job eller en uddannelse.

Seminar: Hvor skal vi hen og hvordan?

Publiceret: 10. oktober 2019

Fremtidens drømme og udfordringer blev diskuteret på ByLivKoldings kvarternetværksseminar, der også havde oplæg, workshops og evaluering på programmet

- Hvordan hjælper vi bedst dem, der skal flytte fra boligområdet. Det bliver det helt store emne i den kommende tid. Nu har vi brugt tiden på at lave planerne indenfor tidsrammerne. Men alle ønsker det bedst mulige for alle indenfor disse rammer.

Jette Kristoffersen, udviklingskonsulent i Kolding Kommune forklarer udviklingsplanen for Skovparken og Skovvejen for deltagerne på en workshop arrangeret af ByLivKolding.

Men lad os spole tiden et døgns tid tilbage og starte med begyndelsen.

To dage i begyndelsen af oktober bød på et væld af nyttige og faglige input, da der blev holdt seminar om det boligsociale arbejde i Kolding. Deltagerne var alle medlemmer af de såkaldte kvarternetværk i ByLivKoldings fire boligområder, der består af professionelle indenfor de boligsociale indsatser og frivillige folkevalgte fra boligorganisationerne. Et kvarternetværk er altså de lokale kræfter, der arbejder sammen om det fælles mål; at engagere hele området.

Bedste og næste

Dag 1 begyndte med et oplæg om samarbejdsdreven innovation i boligsocialt arbejde af Jacob Torfing, professor ved Institut for samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet. Bagefter var der gruppearbejde om samarbejde med udgangspunkt i formiddagens oplæg.

Under overskriften ”Det bedste og det næste” var der om eftermiddagen lagt op til to timers evaluering af det forgangne år men også udvikling af visioner for fremtiden. Hvad var det bedste sidste år, og hvilke drømme får I øje på i det kommende år, blev deltagerne spurgt.

Fire emnebaserede workshops

Dag 2 blev indledt med fire forskellige oplæg og workshops. Et af emnerne handlede om tryghed og her holdt politiassistent Solveig Rasmussen oplæg.

- Jeg skal ikke fortælle jer, hvordan I kan føle jer trygge, så nu skal I på banen, sagde politiassistenten med bestemt mine.

- Men jeg kan sige så meget, at graffiti og henkastet affald fremmer mere af det samme og kan skabe utryghed. Men også at det modsatte er tilfældet.

En deltager ville vide, om man kan komme til politiet og være anonym?

- Ja, det kan man. Og en anmelder kan sidde og undre sig: gør politiet noget? Men man bliver ikke orienteret som anmelder. Der er tavshedspligt. Nogen gange får man besked. Især hvis der ikke er noget i sagen, fortalte Solveig Rasmussen.

I et rum ved siden blev der læst tekster af Astrid Lindgren på en workshop under overskriften ”Det gode børneliv”.

- Lindgren er fantastisk til at beskrive børnelivet. De er skrevet i en anden tid. Måske var ungdommen mere ukompliceret dengang, fordi der blev valgt for dig. Der var klare rammer. Jeg vil ikke idealisere den tid. I dag er det anderledes. Vi kan ikke reproducere vore barndom i dag for vores børn, som man kunne i gamle dage. Men der er stadig meget tillid og samlingskraft i Danmark. Det fandt jeg ud af da jeg kom til landet, fortalte ungdomspræst Benjamin König, der både kom omkring amerikanske film og afdøde danske filosoffer i sit oplæg.

I et fjerde lokale hed workshoppen Bevæg dig for livet. Her var projektleder Anette Hvidtfeldt i gang med at tale om forandringsledelse og bevægelse.

- Spørgsmålet er: bliver den viden, vi tilegner os som gruppe, i en lukket kreds? Vi skal påvirke den selvforståelse af ”Nej hvor er vi gode”. Tingene sander let til i systemet. Derfor skal vi have iværksat mikrohandlinger og skabe et erfaringsnetværk, hvis vi vil rykke ved noget.

Sidste punkt på andendagen var individuelle møder i de fire kvarternetværk.

Større forståelse

Møderne sluttede fredag ved middagstid, og i et af lokalerne tog Mette Hagesen, ByLivKolding ordet som den sidste.

- Så vil jeg sige tak. I har været engagerede og meget på. Jeg håber, I har snakket med nogle, I ikke har snakket med før og får nogle gode ting med hjem, sagde Mette Hagesen, sekretariatsleder i ByLivKolding.

Umiddelbart efter arrangementet var der positive reaktioner fra en række deltagere.

- Det har været rigtigt godt. Jeg er meget glad for at have mødt alle disse mennesker. Jeg har fundet en større forståelse for, at brikkerne passer sammen ligesom i et puslespil. Politi, kommune, boligforeninger og andre samarbejdspartnere. Før kunne jeg godt have en negativ forståelse for håndteringen af problemerne. Her kan jeg se med egne øjne, at der er sat ting i gang, der skal afhjælpe dem, sagde Kirsten Bauer, der er medlem af afdelingsbestyrelsen i Munkebo.

- Det var godt at få talt med de andre. De har erfaringer med de samme udfordringer som os. På sådan et seminar kan vi udveksle de erfaringer, og det har vi gjort. Jeg har fået et netværk, som jeg skal finde ud af at bruge.

Ansigter på samarbejdspartnere

Også fra to ansatte på det fremskudte jobcenter i Skovparken lød der positive toner.

- Det har helt bestemt været to gode dage. Det var rigtigt godt at få sat ansigter på mange af de samarbejdspartnere, vi kommunikerer med i det daglige, sagde Ghita Holm og Sidsel Nielsen, der begge er socialrådgivere og med for henholdsvis første og anden gang.

- Vi har fået virkelig meget ud af det for vores afdelings vedkommende. Vi fik især en hel del ud af workshoppen om tryghed. Vi fik mange brugbare oplysninger og snakkede med personer, der kunne hjælpe os. Hvor man skal henvende sig og det rullende politi. Nogle af de mere fagligt tunge emner har også sat sig, og det er jeg faktisk forbavset over, sagde Henny Gabriel, der er medlem af en afdelingsbestyrelse i Brændkjærområdet.

Kvarternetværksseminaret blev afholdt på Hotel Svanen i Billund den 3. og 4. oktober.

Middage på Hansenberg trækker beboere

Publiceret: 16. december 2019

En middag i topklasse kan være svær at modstå især hvis den er billig. Det kan beboerne i ByLivKoldings fire boligområder tale med om. To gange om året får de tilbudt en treretters menu med vin eller sodavand for det beskedne beløb af 150 kroner.

Middagene foregår på erhvervsskolen Hansenberg, hvor tjenerelever og kokkeelever på disse dage får mulighed for at afprøve deres færdigheder på rigtige gæster. 

- Eleverne skal op til en afsluttende prøve på grunduddannelsen, og der har de brug for rigtige mennesker siddende ved bordene og vise, at de kan servicere en stor gruppe, siger boligsocial medarbejder Birgitte Geltzer, der står bag spisearrangementerne på Hansenberg.

Maden skal tilberedes, anrettes og serveres korrekt, mens et lærerteam på. Menuerne består af forret, hovedret, dessert og slutter med kaffebord.

- Formålet for os er at have et fællesarrangement for beboerne i alle vores boligområder. De får tilbuddet om at komme ud og spise godt til en billig penge, og da gæsterne bliver blandet med hinanden, møder de andre beboere og får mulighed for at høre om de aktiviteter, der er i andre boligsområder. På den måde kan de udveksle idéer med hinanden, siger Birgitte Geltzer.

- Og så får de desuden set en lokal uddannelsesinstitution indefra, tilføjer hun.

Rejecocktail, oksesteg og pandekager 

- Vores beboere går meget op i det og tager pænt tøj på. De er rigtig søde ved eleverne, og nogle lægger lidt drikkepenge. Standarden på maden og serveringen kan selvfølgelig svinge lidt, men der er ingen, der klager, for det er hamrende billigt og stemningen er fantastisk, fortæller Birgitte Geltzer.

Der er plads til 65 personer, og der er altid hurtigt udsolgt. En af de beboere, der har deltaget flere gange, er Sonja Kvist, der bor i afdeling 22.

- Det er så fint, at eleverne får den mulighed, og det støtter jeg gerne. Man kan jo ikke forvente det store, men det plejer at være godt. Eleverne klarer det flot, og maden er utrolig god. Alle vi beboere får snakket sammen på kryds og tværs af bordene, og det er så hyggeligt, siger hun og fortæller om den seneste middag:

- Sidst fik vi rejecocktail med hjemmebagt brød. Hovedretten var en buffet med oksesteg og kartofler, sovs, tyttebær og bønner i baconsvøb. Til dessert fik vi pandekager med is. Holdet var lille, men superdygtige. Det var simpelthen så lækkert. Jeg vil meget gerne med igen.

ByLivKoldings spisearrangementer på Hansenberg begyndte for fire år siden, og de finder sted to gange om året.

ByLivKolding holdt temadag for ejendomsfunktionærer om det helt særlige ved at arbejde i boligområder med mange minoriteter.

- Nogle gange handler det bare om at forstå hinanden.

Sådan lød budskabet fra Henrik Kokborg fra konsulentfirmaet Integrationsinfo til 27 ejendomsfunktionærer på en spændende temadag om kulturforståelse på Kolding Kommune Uddannelsescenter i november.

Flygtninge og indvandreres forskellige skikke og traditioner kan gøre det svært at arbejde i et boligområde med mange minoriteter, og derfor havde kurset til formål at klæde ejendomsfunktionærerne på med viden, værktøjer og metoder, der kan støtte dem i deres møde med beboere med ikke-vestlig baggrund.

- Kulturforståelse er at tænke over, hvorfor vi gør, som vi gør, og prøve at forstå, hvorfor andre gør, som de gør. Kulturforståelse handler i bund og grund om at have respekt for andre menneskers syn på verden. Din egen kultur er nemlig usynlig for dig selv. I kommer til at sætte jer i flygtningenes og indvandrernes sko i løbet af dagen og tage kulturforståelsesbrillerne på, siger Henrik Kokborg, der har rejst meget rundt i Mellemøsten.

Temadage for ejendomsfunktionærer er en del af ByLivKoldings boligsociale helhedsplan 2018-2021. ByLivKolding har i årene ønsket at give dem en general forståelse for beboernes forskelligheder og udfordringer og det er den boligsociale medarbejder Birgitte Geltzer, der har stået for at arrangere de to temadage om året for de tre boligorganisationer ALFABO, Boligselskabet Kolding, AAB Kolding og deres medarbejdere.

En politisk kampzone

Henrik Kokborgs vej ind i integrationsbranchen er lang og broget. Han er oprindeligt uddannet mekaniker, men det var ikke ham, så han blev soldat og udstationeret. Senere blev han højskolelærer, hvor han fik øjnene op for at arbejde med sociale problemer især integrationsudfordringerne i Danmark. Han blev derfor socialpædagog og begyndte at arbejde med kriminelle minoritetsunge med store problemer. Det har han gjort lige siden, og det er den erfaring han trækker på i sine kurser om integration og kulturforståelse.

- Kurset handler om familie- og arbejdskultur og de udsatte minoriteters kompetencer og færdigheder. Jeg giver også nogle bud nogle kulturelt tilpassede arbejdsmetoder, som vi kan bruge i det daglige, nogle små fif. Jeg har studeret kultur og religions påvirkning af integrationsindsatsen i over 20 år. Jeg er integrationsnørd. Jeg interesserer mig ikke så meget for succeshistorierne. Det er den gruppe, vi har svært ved at flytte, jeg beskæftiger mig med, siger Henrik Kokborg og tilføjer:

- Nogle gange handler det bare om at forstå hinanden for at kunne omgås hinanden. Og jeg vil prøve at give jer et indblik i, hvem det er, I har boende ude i boligområderne.

Flygtninge og indvandrere er blevet en politisk kampzone om vælgerne. Det er et spændingsfelt alle har en mening om, som vi arbejder i. Der er også stor politisk bevågenhed omkring de såkaldte ghettoer som nogle af jer arbejder i. Der ligger et enormt pres fra både lokalpolitikere og landspolitikere om at gøre noget ved de ting. Beboerne lever også under et ekstremt pres. Men årsagen skal jo findes i at den dårlige integration er rigtig dyr. Det er mange milliarder, det drejer sig om, og hvis vi kan gøre det bedre, kan vi bruge penge på andre ting eksempelvis sundhedsvæsnet.

Fleksible og ufleksible indvandrere og flygtninge

- I mange ikke vestlige kulturer er man en del af et familiekollektiv - et hierarki. Familiens status og ære er meget vigtig – faktisk altafgørende for familien. Der er stor forskel på status, både høj og lav. Det er meget forskelligt fra vesten, hvor vi har en kultur, der bl.a. bygger på selvstændighed, demokrati og frihed. Vi har fokus på individet. Det kan give nogle af de problemer, vi oplever, siger Henrik Kokbjerg og fortsætter:

- Jeg opdeler flygtninge og indvandrere i en fleksibel gruppe og en ufleksibel gruppe. Den fleksible er langt den største og kendetegnet ved et fleksibel forhold til deres kultur og religion. De er klar over, at det er en fordel at tage nogle af de danske værdier til sig. De er opsøgende, vil gerne lære, og de vil gerne klare sig godt. Ikke at de vil smide deres kultur væk - gudskelov. Så har vi den gruppe, jeg dyrker; den ufleksible. Den er kendetegnet ved, at den ikke er indstillet på at tilpasse sig. De indvandrere har modsat en forventning om, at det er det samfund, de er kommet til, som kan tilpasse sig, så de kan blive ved at leve med de normer og værdier, de altid har levet under. Der er mange årsager. Det kan være traumer, utryghed eller religiøse regler. Rent statistisk er der en overrepræsentation af den ufleksible gruppe i jeres boligområder.

I foråret er der blevet arbejdet intenst med at udvikle en ny helhedsplan for det boligsociale arbejde i Kolding. En workshop for beboere og samarbejdspartnere kastede mange gode idéer og forslag af sig.

- Det, der kommer til at ske, er to runder med input. I vælger selv det rum, I vil deltage i ud fra fire temaer. Vi synes, det er skønt, I er med. Vi skal nok få noget rigtigt godt ud af det.

Jacob Sønderskovs milde røst lød venligt ud af pc-højtalerne rundt omkring hos onlinedeltagerne på kontorerne rundt omkring i Kolding i den online workshop, som ByLivKolding var vært for i maj måned.

Tidligere på året blev ByLivKolding prækvalificeret af Landsbyggefonden til at udarbejde en ny boligsocial helhedsplan i 20 boligafdelinger, og derfor er arbejdet med at konkretisere indholdet og rammerne for den kommende helhedsplan i fuld gang. Der er tradition for, at konkretiseringen af de kommende boligsociale indsatser sker i tæt samarbejde med aktørerne i boligområderne, men Corona-restriktionerne har i år udfordret den tradition.

Ny leder glæder sig meget

Løsningen blev en online workshop og en fysisk workshop med begrænset fremmøde, som betød, at både beboere og andre samarbejdspartnere fik mulighed for at give input til indholdet af helhedsplanen.

Deltagerne fik fra første færd lejlighed til at hilse på ByLivKoldings nye sekretariatsleder Anna Frimodt Thoms.

- Jeg har en lang karriere fra det kommunale med en lille afstikker til det statslige, så nu er jeg kommet hjem igen. Jeg glæder mig rigtigt meget, sagde hun i introduktionen.

Til at facilitere den digitale workshop, hvor mange af de professionelle fagpersoner deltog, havde ByLivKolding hyret ledelses- og organisationskonsulent Jacob Sønderskov fra Dialogisk Design. Han satte rammerne for dagen og guidede kyndigt deltagerne gennem de to timer, som foregik både i plenum og som gruppearbejde.

Man søger ikke bare frit

Gruppearbejdet gik ud på at komme med idéer og forslag til ansøgningen til den ny helhedsplan.

- Når man søger, er det ikke bare frit. Det er indenfor nogle rammer. Folketingets boligudvalg har besluttet hvilke indsatsområder man vil finansiere i den boligsociale indsats. Denne gang er der fire hovedtemaer, man gerne vil gøre noget ved, forklarede Kim Hansen, boligsocial medarbejder i ByLivKolding og fremlagde temaerne:

1) Uddannelse og livschancer. Mål: At der sker et fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate og tager en uddannelse.

2) Beskæftigelse. Mål: At flere bliver tilknyttet arbejdsmarkedet.

3) Kriminalitetsforebyggelse. Mål: At børn og unge støttes i et liv uden kriminalitet og boligområderne opleves trygge.

4) Sammenhængskraft og medborgerskab. Mål: At flere deltager aktivt i samfundet.

- Bare lige et ekstra perspektiv på det: Alle fire indsatsområder lægger sig direkte op ad parallelsamfundspakken. Beskæftigelse fylder meget, men rent faktisk spiller alle kriterierne ind i ghettokriterierne, som vi har været rundt om tidligere, sagde Mette Hagesen, tidligere sekretariatsleder i ByLivKolding, som kommentar til hovedtemaerne.

Hvert tema havde sin egen workshop. Deltagerne blev inviteret ind i såkaldte breakout-rooms, hvor de enkelte workshops foregik. Her blev de først opfordret til at skrive deres input i chatten ud fra devisen ”idéer afføder idéer”. Derfra fik fremlæggelserne, samtalerne og diskussionerne frit spil.

En fantastisk dag

Da workshoppen nærmede sig sin afslutning, gennemgik Jacob Sønderskov nogle af de chatkommentarer, deltagerne var blevet bedt om at komme med som evaluering på dagens arbejde og kommunikationsform:

- Chatten kan gøre, at der kommer flere ting med i det lange løb. God styring.

- Vi skal være bedre til at mødes på tværs og samarbejde omkring denne opgave. Der er kommet mange gode input til det fremtidige samarbejde

- En fin struktur på mødet. Det fungerede godt. Hvor er vi mange samlet med forskellige indsigter – vi kan meget sammen.

Det var derfor en glad leder af ByLivKolding, der takkede alle deltagerne efter workshoppen.

- Jeg er meget positiv. Folk var supergode. Vi fik virkelig snakket idéer ud fra behovene. Jeg blev meget klogere, så det har været en fantastisk dag, sagde Anna Frimodt Thoms.

Der var mange repræsentanter fra Kolding Kommune og boligorganisationerne på den digitale workhop. Dagen bød også på en fysisk workshop på KUC, hvor det primært var beboere, der havde tilmeldt sig.

Landsbyggefonden har for den samlede helhedsplan (alle 20 afdelinger) udmeldt en økonomisk ramme på 20 millioner kroner i støtte fra Landsbyggefonden og en lokal medfinansiering på kr. 7 millioner kroner. Støttebeløbet kan justeres både op og ned under processen frem mod den endelige boligsociale helhedsplan.

ByLivKoldings nye leder hedder Anna Frimodt Thoms. Hun har mange års erfaring med projektledelse og det sociale område. Og så banker hendes hjerte for at hjælpe andre.

Den 1. maj 2021 tiltræder Anna Frimodt Thoms stillingen som sekretariatsleder af ByLivKolding. Hun er 39 år, opvokset i Tønder, uddannet socialrådgiver i Esbjerg og tidligere projektleder i Kolding Kommune. Hun kommer direkte fra et job som seniorprojektleder i Gældsstyrelsen.

- Hvorfor søgte du stillingen som leder af ByLivKolding?

- Jeg har et hjerte, der banker for det boligsociale område og for at hjælpe. Stillingen indeholder ledelse og projektledelse, som lige er mig.

Og så er der bare helt vildt meget at lære, og det kan jeg godt lide. Samtidig gør det, at jeg træder ind ad døren med en kæmpe portion ydmyghed. Det almene boligområde er meget komplekst, så det bliver en udfordring. Men jeg kan godt lide at blive udfordret.

- Hvad forventer du dig af jobbet?

- Jeg forventer, at der bliver travlt og det kommer til at kræve mange timer, men jeg kan godt lide at arbejde. Det er fedt at få lov til at være med de næste fire år. Jeg skal bevise mit værd, men også vænne mig til at arbejde tidsbegrænset, for det er prisen for at bevæge mig ind på dette spændende område. Jeg har en stor interesse i det.

- Hvad er det første, du vil kaste dig over?

- Min første opgave bliver at lede dataindsamlingen i forhold til udarbejdelsen af den næste helhedsplan. Og så ser jeg frem til at komme ud og netværke med ByLivKoldings samarbejdspartnere og beboerne i boligområderne.

- Hvordan er din tilgang til ledelse?

- Det er ikke et sololøb, og det er ikke kun mig, der skal lykkes. Jeg tror på at lykkes sammen. Der er så mange interessenter, når man skal lave en helhedsplan. Der er mange eksperter på forskellige områder, som alle kan være med til at lave den perfekte helhedsplan. Det glæder jeg mig til at stå i spidsen for.

- Hvordan er du havnet i et job som dette?

- Jeg blev socialrådgiver, fordi jeg altid har haft lyst til at hjælpe andre. Min mor læste til socialrådgiver, så måske blev jeg inspireret af hende. Jeg har aldrig været i tvivl, om det var den rigtige vej for mig, fastslår Anna Frimodt Thoms, der afsluttede uddannelsen i 2007.

Siden har hun fået en masse erhvervserfaring ikke mindst fra de mange forskellige stillinger, hun har bestredet i Kolding Kommune. Før hun kom til Kolding, var hun i en periode bosat i København og havde job i Frederiksberg. Et ønske om at vende tilbage til Jylland igen meldte sig dog efter tre år i hovedstaden.

- Jeg elskede København og kunne godt finde på at flytte tilbage engang langt ude i fremtiden. Men da vi skulle hjem til Jylland tænkte vi: hvor er det godt at placere sig rent geografisk i forhold til jobs? Der var Tønder ikke et emne for os – og heller ikke Esbjerg. Så ligger Kolding bare perfekt, og den har lidt af det hele, smiler Anna Frimodt Thoms.

Nu glæder hun sig til at tage rigtigt fat på jobbet. I en overgangsperiode er hun og Mette Hagesen, der har stået i spidsen for ByLivKolding gennem mange år, ansat sideløbende, før Mette Hagesen tiltræder en ny stilling i boligadministrationsselskabet Bovia.

- Jeg har jo heldigvis Mette i baghånden et stykke tid, og jeg er glad for, at hun ikke rykker så langt væk. Men jeg ser frem til at løfte opgaven som daglig leder af ByLivKolding, slutter Anna Frimodt Thoms.

Fakta om Anna Frimodt Thoms:

• Bor i Drejens med sin mand og to børn
• Har mange års erfaring fra det offentlige (se herunder)
• Tidligere projektleder og teamleder i Jobcenter Kolding, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Unge- og Aktivitetsafdelingen
• Tidligere socialfaglig medarbejder i Jobcenter Vejen
• Tidligere virksomhedskonsulent og projektmedarbejder i Frederiksberg Kommune
• Tidligere Erhvervskonsulent i Revacenter Esbjerg
• Tidligere socialrådgiver i Jobcenter Esbjerg, Integrationsafdelingen
• Uddannet socialrådgiver på UC Syd i Esbjerg i 2007

Foto: Anna Frimodt Thoms fotograferet i Munkebo, der er en af boligafdelingerne i ByLivKolding

Publiceret: Onsdag, 5. januar 2021

Kreativiteten i det boligsociale arbejde nåede nye højder under dansen med corona i 2020. Kreaposer, beboerfællessang og en online mødregruppe vandt over covid-19.

ÅRET DER GIK: Lad det være sagt med det samme: Pandemi, lockdown og restriktioner gjorde det ekstra udfordrende at være boligsocial medarbejder 2020. Men når vi ser tilbage på året, der gik, springer en ting i øjnene: Det boblede af kreativitet alle vegne. 

I ByLivKolding og ude hos samarbejdspartnere var idérigdommen ofte så stor, at hver eneste Coronavirus-mikrobe måtte se sig slået på knockout. Det lykkedes med andre ord at fastholde indsatserne ude i boligområderne og bevare kontakten til beboerne på grund af gode idéer.

En af de mere opfindsomme var mødregruppen, der blev transformeret om til en online streamingtjeneste om babyer.

- Da det hele lukkede ned i foråret, havde vi en velfungerende babygruppe oppe at køre i Skovparken i samarbejde med sundhedsplejen. Vi var alle sammen kede af, at vi ikke kunne ses mere og måske ville miste kontakten. Den eneste mulighed var at gå online, fortæller Kirsten Voss, boligsocial medarbejder i ByLivKolding.

Hun oprettede en lukket gruppe på Facebook, hvor man skulle inviteres ind. Forældrene tog alle imod invitationen, og så tog de den derfra, mens nye kom til. 

- Sundhedsplejen fortalte om det, når de kom rundt til babyfamilier, og vi oplevede, at der kom nye til. Endda nogle der aldrig ville møde fysisk op. Det kan godt være lidt skræmmende for nogle at komme ud af døren og møde op, når man lige har fået en lille baby. På den måde kan det online noget andet. Det er er nemmere at være med. Man kan prøve et par gange med sin mobil derhjemme i sofaen.

Chat med rådgivning

Babykontakten – som gruppen reelt blev kaldt fordi, der også var fædre med – har siden mødtes i det online forum en gang om ugen og delt billeder, tips og idéer. Sådan holdt de kontakten til at starte med. Men inden Kirsten Voss fik set sig om, havde hun forsynet gruppen med online chatsupport og en ugentlig livestream.

- Det udviklede sig i takt med, at jeg fandt ud af, hvilke muligheder, der er, så nu laver jeg livestreams en gang om ugen. Der er alt muligt forskelligt indhold, og nogle gange er det mig, der er på, andre gange inviterer jeg andre personer ind, når jeg skal sende. Vi har haft sange, man kan synge med sin baby, babytummel med en fysioterapeut eller instruktion i babymassage, siger Kirsten Voss, der også chatter individuelt med forældrene om deres problemer og udfordringer i dagligdagen, når der er brug for det.

Efter Corona-pandemien er det planen, at onlinegruppen fortsætter med livestream hver 14. dag eller en gang om måneden som et supplement til den fysiske gruppe, der normalt holder til i Café 43 i Skovparken.

- Når vi engang får lov, skal vi selvfølgelig have vores fysiske gruppe op at køre igen. Jeg vil hellere mødes, men når man nu ikke kan det, så fungerer det rigtigt godt. Og så er det en læringsproces for mig, slutter Kirsten Voss der er uddannet sygeplejerske og babymassageinstruktør.

Også mange andre sjove og opfindsomme indslag har været med til at banke coronaen på plads. Især onlineteknologien har været en god støtte til mødeaktivitet, men der har også været kreative indslag, der enten gjorde aktiviteter med få deltagere eller mange deltagere på stor afstand mulige.

Også andre slag blev vundet

I Munkebo blev der i foråret 2020 sunget fællessang med beboerne. Her lød opfordringen fra ByLivKolding til beboerne: ”Hold øje med opslag i din opgang, her vil der være dato, tidspunkt og hvilken sang vi skal synge sammen. Jeg vil sørge for musikken, og jeg synger selvfølgelig sammen med jer. Håber I har lyst til at deltage, så vi kan høres langt væk når vi alle synger sammen.” 

De to boligsociale medarbejdere Susanna Arntsen og Jacob Andersen tog derpå på turné med en mikrofon og en boomblaster gennem hele Munkebo, én gård ad gangen, og det blev til mange fornøjelige aftener med skønsang fra græsplæner, terrasser og altaner.

Til halloween i efteråret delte de to ByKLivKolding-medarbejdere 250 krea-poser ud til børnene, og det var et ligeså stor hit. Krea-poserne bestod af forskellige dele, man som familie kunne bruge til at lave Halloweenpynt med. Der var blandt andet en hvid plasticpose med snore til at lave et spøgelse af og seks stykker karton og skabeloner til at klippe efter.

- Det var næsten en succes fra starten. Vi blev helt overrumblet i efterårsferien, hvor mange børn blev opmærksomme på det. Vi kunne næsten ikke følge med og lave krea-poser nok, sagde Susanna Artnsen til nyhedsbrevet dengang.
Op til jul blev der lavet lige så mange kreaposer blot med juleklip i til beboerne Sydvestkvarteret.

Mange slag mod Corona blev vundet i 2020, men kampen fortsætter i 2021. Vi er allerede i fuld gang.

Et stort skridt nærmere næste helhedsplan

- I er blevet prækvalificeret til at udarbejde en boligsocial helhedsplan.

Sådan lyder svaret fra Landsbyggefonden, som nu har behandlet ByLivKoldings ansøgning om en ny boligsocial indsats i boligområderne i Kolding.

ByLivKolding sendte en ansøgning ind til Landsbyggefonden, der indebar en fælles helhedsplan for 20 boligafdelinger, og alle 20 boligafdelinger er blevet prækvalificeret.

- Det er godt nyt. Prækvalificeringen betyder, at Landsbyggefonden ud fra en samlet vurdering har vurderet, at de 20 boligafdelinger er berettiget til en boligsocial indsats. Ikke alle afdelinger har dog det samme behov, og vi vil i den kommende tid være i dialog med Landsbyggefonden i forhold til, hvordan rammerne for det boligsociale arbejde i boligafdelingerne skal være, siger Mette Hagesen, sekretariatsleder for ByLivKolding

Landsbyggefonden har for den samlede helhedsplan (alle 20 afdelinger) udmeldt en økonomisk ramme med 20 millioner kroner i støtte fra Landsbyggefonden og en lokal medfinansiering på kr. 7 millioner kroner. Støttebeløbet er ikke endeligt og kan justeres både op og ned under processen frem mod den endelige boligsociale helhedsplan.

Sidste omgang venter
Forude venter nu det første møde med Landsbyggefonden. Det bliver holdt i marts, og efter dette møde begynder arbejdet med at konkretisere indholdet og rammerne for den kommende helhedsplan.

- Vi har i Kolding tradition for, at konkretiseringen af de kommende boligsociale indsatser sker i tæt samarbejde med aktørerne i boligområderne. Vi er i år udfordret af corona-restriktionerne i forhold til denne involvering. Vi arbejder på en løsning, så både afdelingsbestyrelser og andre lokale aktører forsat får mulighed for at give input til indholdet af helhedsplanen, siger Mette Hagesen.

Når den endelige helhedsplan er udarbejdet, og ByLivKolding, kommunen og boligorganisationerne har forhandlet de økonomiske vilkår for støtten på plads, skal helhedsplanen godkendes af beboerne på afdelingsmøder i de respektive boligafdelinger. Møderne vil ligge i efteråret, således at den endelige helhedsplan kan godkendes i Landsbyggefonden senest i december 2021.

Du kan følge med i processen for den nye helhedsplan på www.bylivkolding.dk