Unge ”fritidsjobbere” får en forsmag på arbejdslivet

Unge ”fritidsjobbere” trænes i at varetage et job, møde til tiden og overholde regler. Samtidig lærer de om deres rettigheder på arbejdspladsen og får en forsmag på det arbejdsliv, der venter dem.

- Det er et megagodt job. Alle er så søde og rare mod mig.

Sådan beskriver 13-årige Doriana Hasanajs sit første fritidsjob, som hun har fået gennem ByLivKolding. Hun er såkaldt ”fritidsjobber” i Pinjevejens Børnehus i Munkebo. Det betyder, at hun alle ugens hverdage efter skole bruger en time på at hjælpe med at tømme opvasker og tørretumbler og feje i garderoberne. Jobbet har hun haft siden sommerferien sluttede.

 - Jeg kan godt bruge pengene til at shoppe eller noget i den stil. Men jeg vil allerhelst bruge jobbet til at lære andre at kende og komme tættere på børnene, fortæller Doriana Hasanaj.

Fritidsjob-projektet er et led i ByLivKoldings beskæftigelsesindsats og det går ud på at unge i alderen 13-17 år ansættes til at løse traditionelle opgaver hos ejendomsfunktionærerne i boligområderne og i de offentlige institutioner. De unge trænes i at varetage et job, møde til tiden, leve op til krav, overholde regler og samtidig lærer de deres rettigheder på arbejdspladsen at kende.

- Projektet går ud på at klæde dem på til at forstå det danske arbejdsmarked: Hvorfor betaler jeg skat? Hvordan hæver jeg feriepenge? Hvorfor skal jeg have et frikort? Hvad står der i mine kontrakter? Hvor lang tid må jeg arbejde på en almindelig skoledag? Hvor længe må jeg arbejde i ferierne? Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg bliver syg? Skal jeg ringe? Hvad hvis jeg bliver forsinket? Hvordan skal jeg opføre mig i frokoststuen sammen med de andre, siger boligsocial medarbejder Kai Lehmann Hundrup, der er tovholder på Fritidsjob-projektet og fortsætter:

- Der er noget personlighedsudvikling i det. De unge finder ud af, at det, de laver, er vigtigt. Og at kollegerne er vigtige. I starten er de ret umodne, og når de har været der et stykke tid, så begynder de at tage noget ansvar. De udvikler sig jo også meget i den alder.

Nogle er der en måned, så stopper de. Men jeg synes, de fleste af dem udvikler sig. Det giver dem lidt mere selvværd. De bliver bedre til at være i et fremmed forum, så det er også med til at åbne en verden op for dem.

Skal kunne holde en aftale

Projektet er for alle børn og unge, der har bopæl i boligområderne, og det er Kai Hundrup, der står for at ansætte ”fritidsjobberne”. Han har p.t. 11 unge i fritidsjob og flere på venteliste. Projektet foregår primært i Skovparken/Skovvejen-kvarteret samt Kvarteret ved Munkebo, men kan også være i de øvrige boligafdelinger i helhedsplanen. Det er fjerde gang fritidsjobbere er med i helhedsplanen.

- Kravet er, at de unge skal kunne passe deres skole og være rimeligt selvkørende. De må ikke have et misbrug eller lignende. Det skal samtidig være unge, der forstår en besked. Når man aftaler, at de skal møde kl. 10, så kommer de også kl. 10, siger Kai Hundrup.

Arbejdets art er forefaldende arbejde, der svarer til de unges alder: typisk går det ud på at sætte opslag op, samle affald, tømme affald, rive grene sammen, pudse vinduer, feje kælder. Lønnen er 56,86 kroner for fritidsjobbere under 15 år og 72,19 kroner for fritidsjobbere over 15 år. De unge får stort set det hele udbetalt med et frikort, dog på nær arbejdsmarkedsbidrag.

Fritidsjobberne arbejder typisk 2-4 timer i ugen på hverdage. I ferieperioden kan de godt have mellem 15 og 25 timer i ugen. Så laver jeg en aftale med ejendomsfunktionærerne, om de kan bruge nogen i ferieperioden. Og så får de der måske nogle dage, hvor de har 4-6 timer hver gang de møder i skoleferier.

- De får en kontrakt, før de starter. Og de får en anbefaling, når perioden er udløbet. De får en lønseddel hver måned. De får indbetalt feriepenge på feriekonto. Så det fungerer lidt ligesom en rigtig arbejdsplads. Det har et skær af virkelighed. De får lidt mere selvforståelse i forhold til, hvad de selv kan, når de skal ud at have et job i den virkelige verden. Når de er færdige med at være ”fritidsjobber” hos os, så går de ud og får et job i Burger King, McDonalds, Bilka, Lidl eller andre dagligvarebutikker, fortæller Kai Hundrup og tilføjer:

- Jeg har haft 100 fritidsjobbere og måske 10, der hed Mohammed. Det kan man stave på fem forskellige måder, men jeg gør meget ud af, at det staves på den rigtige måde. På den måde er det meget formelt, det skal være korrekt, og det kommer lidt bag på dem, at vi går op i det.

Gode samtaler med kunderne

Mahdi Abas og Majd Alkhatib er ”fritidsjobbere”. Hver mandag arbejder de som cykelmekanikere i Skovparken.

- Det er et fedt sted at arbejde. Jeg kan godt lide at reparere ting. Det har jeg lært af min far, da jeg var mindre. Det er også ham, der har skaffet mig jobbet, siger Mahdi Abas, der har været i cykelprojektet i godt et år. Han er 15 år, går i 9. klasse, og overvejer, om han skal på Hansenberg eller i gymnasiet næste år.

- Det sjoveste er nok kommunikationen med kunderne. For det meste er det børn, som skal have sat en kæde på, men der kommer også voksne med nye dele til cyklen, som vi skal fikse. Så får vi nogle gode samtaler, og det kan jeg godt lide. Det er fint, fortæller han.

Majd Alkhatib er 17 år og begyndte i cykelprojektet for to år siden. 

- Jeg synes, det er ret sjovt at fikse cykler. Især, når det er lidt svært, så man skal tænke sig om. Det meste af tiden, er det bare at skifte slange, og så er det bare ret kedeligt. Det sjoveste er at bygge cyklerne, fordi alle cykler er forskellige, siger han.

I skoleferierne går Majd Alkhatib og Mahdi Abas til hånde hos ejendomsfunktionærerne.

- Vi rydder op i kældrene og samler skrald. Vi går sammen, og snakker og hygger os, mens vi arbejder. Det er et godt job, for jeg kan godt lide at bruge min krop og være aktiv, når jeg arbejder og det gjorde jeg meget, da jeg var hos ejendomsfunktionærerne. Det er meget opfriskende, fortæller Majd Alkhatib, der har haft job som kassemedarbejder. Det var ikke noget for ham, for det var for stillesiddende. Han går på Kolding Gymnasium og vil gerne være ingeniør.

Varmemester hjælper gerne med det sociale

Områdevarmemester i Skovparken Frank Melsen er begejstret for fritidsjob-ordningen, selvom selve arbejdskraften er begrænset.

- Vi bruger jo tid på at have dem, selvom de hjælper til. Men det gør vi gerne på grund af det sociale element: at lære dem at begå sig på en arbejdsplads fx ”Lad nu den mobil ligge”, ”Der skal ikke hyggesnakkes mere end to minutter”, ”Du har et ansvar for det værktøj, du bruger”, og sådan nogle ting. Jeg har selv været i den alder engang, og ved, hvordan det er at være ung og kender værdien af at tage ved lære af de voksne. Som voksen kommer man tæt på dem, og det giver en fælles forståelse. De unge er bedre rustet og kan tage et ansvar, når de går herfra. Ingen tvivl om at det er meget positivt, siger Frank Melsen, der har haft 25-30 ”fritidsjobbere” gennem tiden.

Efter cirka seks måneder støttes de unge i at finde et ordinært fritidsjob. De får hver især deres egen individuelle og personlige anbefaling. Det er også en del af projektet at skabe kontakt til forældrene, så de bliver inddraget og får en forståelse for de vilkår, de unge skal arbejde under og dermed kan være med til at støtte deres børn i arbejdet.

Samarbejde med kommunens fritidsjobkoordinator

ByLivKolding har et godt samarbejde med Kolding Kommunes fritidsjobkoordinator om at hjælpe de unge videre ud i arbejdslivet. Det er meget individuelt, hvor længe de unge har behov for at blive fulgt på vej, men mange har en form for udsathed, som en ekstra omsorgsindsats kan afhjælpe.

- Det interessante for mig er at finde ud af, hvordan vi kan fastholde de gode redskaber og erfaringer, de har fået i deres job boligområderne, så de kan fortsætte ud i almindelige fritidsjobs eller i vores projekter, hvor de kan snuse til forskellige brancher og blive klædt yderligere på til et fast fritidsjob, siger Jannie Veiler, der er kommunens fritidsjobkonsulent.

Hun fortsætter:

- Så taler vi med ByLivKolding om, hvem der eventuelt kunne være kandidater til de kommunale projekter. Vi kører forskellige projekter sammen med andre aktører f.eks. ungdomsskolen. Vi forsøger at rekruttere til de brancher, der mangler arbejdskraft: især lager- og restaurationsbranchen, men det kan også være som hygge- og samtalepersoner hos ældre på plejehjemmene.

- Jeg drømmer om en slags trappeindgang specielt for børn og unge i boligområderne: Så starter de som 10-12-årige i et lommepengeprojekt, som 13-17-årige er de fritidsjobbere, og så modtager vi dem i vores kommunale projekter. Så de stille og roligt kommer ind på arbejdsmarkedet. De bliver ”snuset ind”, som vi kalder det, indtil de har fået noget robusthed til at stå imod med. Jeg håber på et endnu tættere og styrket samarbejde om netop det, slutter hun.

Tilbage i Pinjevejens Børnehus ved Doriana Hasanaj endnu ikke, hvilken vej hun vil gå med hensyn til job og uddannelse.

- Men et arbejde i en børneinstitution ligger mig ikke så fjernt, da min mor arbejder i vuggestuen, siger hun.

Og foreløbig er det der, hun så småt har startet sit arbejdsliv. Som 13-årig har hun god tid og mulighed for at ”snuse” sig frem til resten – og finde sin rette hylde i tilværelsen.