Større kendskab til hinanden skabte unikt samarbejde

En gang imellem er det en god idé at kigge bagud og spørge, hvorfor gør vi egentlig, som vi gør. Det gælder for eksempel ByLivKoldings kvarternetværk.

Kvarternetværkene er tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne gennem 3-4 årlige møder.

Men hvorfor eksisterer de, og hvordan er de opstået?

Vi skal 20 år tilbage. En af dem der husker baggrunden tydeligt, er Kim Hansen, der i mange år har været boligsocial koordinator i Kolding Kommune og er en af pionererne indenfor det boligsociale arbejde i Kolding.

- Grundlaget var, hvordan skaber man et netværk omkring et boligområde, i stedet for et netværk omkring en eller anden problemstilling. Der er mange interessenter i et boligkvarter, og en masse mennesker, som arbejder eller bor der. Hvordan kan vi samle dem i ét forum? Det var baggrunden for kvarternetværkene i sin tid. Tanken var, at hvis vi øger kendskabet til hinanden, så øger vi forhåbentlig også samarbejdet med hinanden, fortæller han.

 

 

Starten på det boligsociale arbejde

Det boligsociale arbejde i Danmark startede for alvor med regeringens byudvalg i 1990’erne, som bevilgede penge til boligsociale indsatser i 473 boligområder.

- Jeg kom ind i det boligsociale i slutningen af 1990'erne, fordi man i kommunerne blev bedt om, at udpege ”de sorte pletter” i Danmark. Altså det man siden kaldte ghettoer og kalder udsatte boligområder i dag. Så gik vi i gang med at udpege dem, og så blev der mulighed for at boligforeningerne kunne søge om at få en beboerrådgiver, fortæller Kim Hansen og fortsætter:

- Dengang var boligforeningerne mest optaget af at leje boliger ud og holde dem ved lige. Så vi søgte penge i fællesskab med boligforeningerne.

Siden kom det såkaldte Kvarterløft i 12 byområder i 00’erne, blandt andet i Koldings sydvestkvarter.

- Det var et stort projekt, og det kom der blandt andet Kvarterhuset på Junghansvej ud af. Da projektet skulle evalueres, spurgte vi konsulentfirmaet Niras, om de ikke også kunne kigge fremad og komme med nogle forslag, og sådan fik vi udarbejdet en plan for fremtidens boligkvarterer i Kolding, husker Kim Hansen.

Boligteamet var det første fællesprojekt

Planen, der blev præsenteret i 2004, var en overgangsplan fra projekt til drift for kvarterløftprojektet i sydvestkvarteret og en køreplan for det såkaldte boligteam i Kolding.

- Boligteamet var forløberen for det senere ByLivKolding. Boligteamet var en samling af de beboerrådgivere, der var i Skovparken, Munkebo, Højhusene og i Sydvestkvarteret. De var ansatte i hver sin boligorganisation og nogen var ansatte i kommunen. De sad reelt ude i de boligområder, de havde med at gøre. I starten var det bare et samarbejde uden en fælles leder, så det var egentlig mere en form for koordinationsgruppe. I starten var Socialministeriet med inde over finansieringen, men efterhånden blev det mere og mere Landsbyggefonden, der kom til at stå for stort set hele indsatsen. Og så blev man jo også mere og mere tunet ind på, hvad man ville have, og hvad man ikke ville have, forklarer Kim Hansen, der i dag er konstitueret leder af ByLivKolding.

Også Mette Hagesen, der i 2003 blev ansat som beboerrådgiver i Skovparken, husker tiden.

- Der havde været individuelle indsatser i de forskellige boligorganisationer, og så gav boligorganisationerne og kommunen hinanden håndslag på, at de gerne ville arbejde tættere sammen om det boligsociale fremadrettet. Det betød, at kort efter jeg blev ansat, blev de tre, der arbejdede inden for det boligsociale område i Kolding, nogle af mine nærmeste kolleger. Det var før, det blev et krav fra Landsbyggefonden med et boligsocialt fællessekretariat i hver by, fortæller Mette Hagesen der i dag er sekretariats- og udlejningschef i Bovia.

De væsentlige aktører mødes jævnligt

- I samme forbindelse blev der oprettet de kvarternetværk, som har eksisteret siden, og de har blandt andet været årsag til mange sociale arrangementer, for eksempel kaffe-kage-dagen i Skovparken, hvor man en gang om året mødes over kaffe og kage og laver alt muligt ude i det offentlig rum. Den er udsprunget af sådan et kvarternetværksmøde, fordi folk har mødt hinanden, og så er de gået sammen om at lave et fælles arrangement i boligområdet, fortæller Kim Hansen.

 

 

Kvarternetværkene er i dag velfungerende tværfaglige netværk, der fremmer samarbejdet og koordinerer de mange indsatser i boligområderne i Kolding.

Alle de væsentlige aktører i lokalområderne inviteres med på de 3-4 årlige kvarternetværksmøder. Det er beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere som sundhedsplejersker, familierådgivere, fritidskonsulenter, jobkonsulenter, ungdomsskolen og selvfølgelig ansatte i boligorganisationernes drift.

Der er kvarternetværk i Skovparken/Skovvejen-kvarteret, kvarteret ved Munkebo, Brændkjær, Fjordparken og Haderslevvej samt Knud Hansens Vej/Junghansvej.