Sommerferie med sjov og fællesskab i boligområderne

Skovparken – UngKolding & Børnekontakten
I ugerne 27,28,29,31 og 31 sker der en masse sjov i Skovparken.
Kig forbi til aktiviteter som bålhygge, snobrød, musik, OL-stafet, limbo og stoledans.
I uge 28 kan du deltage i konkurrencer under temaet ’Champions’, og i løbet af ugen er der også kreativt værksted, hvor du fx kan designe din egen t-shirts eller tegne og male.
Om torsdagen i uge 31 arrangerer UngKolding en tur til Djurs Sommerland. Tilmelding foregår online på www.ungkolding.dk. Bemærk: Gælder for børn der går i 2.klasse som starter i 3.klasse og op til og med 7.klasse.
Se hele programmet på Facebook, på UngKolding Skovparken.
Munkebo – Get2sport
I uge 32, mandag-fredag kl. 13-16 kan du prøve en masse sjove sportsaktiviteter. Lær taekwondo, spil fodbold eller dans med – alt sammen under åben himmel og i godt selskab!
For mere information og tilmelding: Mohamad Ajjawi på mail: mohaj@kolding.dk
Sydvestkvarteret – Gademix
I ugerne 27, 28 og 30 er der gang i sommeraktiviteterne hos GadeMix. I uge 30 er der Sommersjov hvor du kan komme med på udflugter, fællesspisninger og meget mere.
For mere information og tilmelding se: Aktiviteter - Gademix
NB Gademix hjemmeside er nede pt - vi opdaterer, når den er oppe igen