- Det påvirker beboerne, hvordan man går til stålet

Tekst og foto: Tor Stenstrop

 

I sit foredrag præsenterede Claus Bech-Danielsen, professor i arkitektur ved institut for byggeri, by og miljø (BUILD) på Aalborg Universitet, sine indsigter i de igangværende omdannelser af udsatte almene boligområder i Danmark. Forskningsprojektet, som han og hans kolleger står bag, følger i en tiårig periode de 15 såkaldte omdannelsesområder, der efter parallelsamfundsaftalen fra 2018 blev udpeget til en omfattende fysisk og social forandring.

Claus Bech-Danielsen forklarede, at indsatsen i de 15 omdannelsesprojekter ikke kan sættes ind i en enstrenget formel:

- Det overordnede mål er at skabe den mere blandede by. Men virkemidlerne i værktøjskassen til at skabe den blandede by i de 15 omdannelsesområder, er ret så forskellige. Også omfanget af de fysiske omdannelser, man laver, er voldsomt forskellig. Når man læser om disse områder i medierne, kan det lyde, som om de alle ligner hinanden. Men virkeligheden er, at de er meget forskellige i størrelse, arkitektonisk kvalitet, geografisk placering og sociale dynamikker, sagde han.

Omdannelserne bliver grebet vidt forskelligt an rundt om i landet. Mens nogle områder, som f.eks. Mjølnerparken i København, næsten ingen boliger river ned, er omfanget af fysiske indgreb langt mere omfattende i områder som f.eks. Gjellerupparken i Aarhus.

 

Professor og arkitekt Claus Bech-Danielsen

Tvungen fraflytning vækker størst harme

De 15 omdannelsesområder er fordelt over hele landet, og Kolding er blandt de byer, hvor forandringerne er undervejs. Her er Munkebo og Skovvejen/Skovparken som bekendt to eksempler på områder, der skal omformes til mere blandede bydele. Men ifølge Claus Bech-Danielsen er processen kompleks, især set fra beboernes perspektiv. Forskningen viser, at det ikke nødvendigvis er selve nedrivningerne, der vækker størst harme, men snarere den tvungne fraflytning og uvisheden om fremtiden. Han peger på, at beboerne ofte føler sig overset og stigmatiseret:

- Det er ikke bare en bolig, man mister, men et hjem og et velkendt nabolag, forklarede han.

I nogle områder møder forskerne stor modstand mod planerne. Blandt andet er Mjølnerparken et eksempel på et sted, hvor salget af to karreer og den deraf følgende tvungne flytning af beboere har skabt vrede og frustration. I andre områder, som Motalavej i Korsør, er man derimod mere tilfreds med nedrivningerne, blandt andet fordi der her var nok tomme boliger til at undgå, at nogen blev presset ud.

- Det er tvungen fraflytning, der for alvor skaber frustration, fastslog Claus Bech-Danielsen.

Problemstillinger ved parallelsamfundslovgivningen

Mediernes rolle er heller ikke uvæsentlig. Den årlige offentliggørelse af parallelsamfundslisten i december bidrager til, at områderne gentagne gange stemples som problemfyldte. Claus Bech-Danielsen understregede, hvordan beboere i disse kvarterer desuden gang på gang må læse om deres hjem i negative vendinger. I Kolding er den negative medieomtale dog forholdsvis sparsom, hvorimod Vollsmose i Odense oplever hundreder af omtaler årligt, som ofte er negativt ladede. Denne stigmatisering forstærker følelsen af uretfærdighed og misforståelse, hos beboerne i områderne.

- Derfor er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man præsenterer områderne i medierne, sagde Claus Bech-Danielsen.

Et centralt mål er at skabe mere socialt blandede bydele ved at tiltrække nye beboergrupper.

- Parallelsamfundsaftalens overordnede målsætning om at skabe blandede byer og ændre beboersammensætningen bliver opnået ved at fortynde koncentrationen af udsatte beboere. Og det kan man jo gøre ved enten at flytte beboere ud af området og flytte nogle andre ind, eller man kan gøre det ved, sådan som man for eksempel gør i Tingbjerg, at flytte nye beboere ind og blande med de eksisterende, sagde Claus Bech-Danielsen og advarede om, at denne strategi kan give nye udfordringer:

- Hvis man gør en stor indsats for at tiltrække ressourcestærke beboere udefra, kan det skabe gnidninger og yderligere splittelse, hvis de eksisterende beboere ikke føler sig inkluderet i de nye planer. Og vil det øge livschancerne for udsatte beboere, enten at komme andre steder hen at bo, eller få nogle nye naboer ind? Det ved vi ikke så meget om endnu.

 

 

Under foredraget blev der også draget paralleller til internationale erfaringer. Claus Bech-Danielsen nævnte eksempler fra bl.a. San Francisco, hvor løsningen af ét områdes problemer medførte en forværring af problemerne i andre bydele.

- Hvis man løser et problemet et sted, så har man ikke nødvendigvis løst problemet, man kan bare flyttet det et andet sted hen, sagde forskeren.

 

En dyb indgriben i menneskers hverdag

For Kolding venter der ifølge forskeren fortsat et betydeligt arbejde. De fysiske omdannelser tager tid, og det er usikkert, om alle mål opnås inden for den oprindeligt fastsatte frist i 2030. Mens nogle kommuner ifølge Claus Bech-Danielsen “håber, at det hele går over”, er andre mere proaktive i deres forsøg på at integrere bydelene bedre i resten af byen.

Samlet set tegner Claus Bech-Danielsens forskning et billede af en kompleks transformationsproces. Selvom de politiske intentioner om at skabe socialt blandede byområder har opbakning i teorien, viser virkeligheden, at beboernes oplevelser af tvungen fraflytning, mangel på information og stigmatisering kan stå i vejen for den ønskede positive udvikling.

- Udfordringen er, at det, som udefra kan ses som strategiske og nødvendige ændringer, ofte opleves som dybt indgribende i menneskers hverdag og identitet. Det påvirker beboerne, hvordan man går til stålet, sluttede Claus Bech-Danielsen.

Eksempler på udsagn fra beboere i omdannelsesområder i Aalborg Universitets forskning

- Hver gang jeg mødes med mine venner, er det første, de siger: ”har du hørt noget?”. Jeg bekymrer mig meget. Nogle af mine venner flytter. De siger: ”vi har ikke fået nok information”. Vi ved ikke, hvornår der sker noget.

- Jeg bor selv i en opgang, hvor der er mange tomme lejligheder. Det kan vi høre. Altså stilheden.

- Nu har jeg brugt 23 år på at gøre min lejlighed til mit hjem. Og jeg havde lært alle naboerne at kende, og så vil de flytte mig væk fra alt det.

- Jeg elsker min lejlighed, min forhave og min nabo.

- Jeg er blevet gammel, jeg gider ikke at skulle til at lære alt mulige nye at kende i de andre blokke. Jeg vil bare blive boende her. Det er svært at finde gode naboer.

- Det bliver ikke en ghetto igen. Det tror jeg helt sikkert. Det vil blive blandede beboere. Flere danskere, det er en god ting. De skal integreres. Lære dansk kultur. Hvis jeg arbejder og bor ved siden af en, der ikke har, så får hun måske en idé om at arbejde (Sagt af beboer med anden etnisk herkomst).