Når fysiske forandringer skal skabe sociale forandringer

Tekst og foto: Tor Stenstrop

Lasse Kjeldsen lagde ud med at præsentere visionerne bag omdannelsesprojekterne i Munkebo og Skovvejen/Skovparken, herunder målet om at skabe blandede bydele med flere funktioner og ejerformer. Han fremhævede, at projekterne skal være med til at løse sociale problemer gennem en transformation af det byggede miljø.

- Der kommer til at ske en masse forandringer i boligområderne, og hvad er det så, vi vil opnå med de forandringer? Vi vil undgå de negative nabolagseffekter, og vi vil gerne se en bedre økonomisk og social mobilitet blandt beboerne, sagde han og fortsatte:

- Så vi skal forbedre nogle livsomstændigheder for dem, der bor der, og vi skal tiltrække nogle nye mennesker til områderne, der kan være med til at skubbe på en positiv udvikling.

Være med til at løfte de eksisterende beboere. Det forudsætter også, at der er noget interaktion, at der er noget netværk på tværs. Det er sådan, jeg læser jeres visioner, som er helt i overensstemmelse de visioner man arbejder med andre steder.

- Hvordan fanden gør man så det, spurgte Lasse Kjeldsen retorisk og lod spørgsmålet hænge lidt i luften før han gik videre med svaret:

- Sagt på en anden måde: Ved vi noget om det? Ja, det ved vi heldigvis en masse om, for det er der forsket en masse i og skrevet en masse om. Danmark er sidste land med på vognen i en stor international bølge af byudviklingstendenser, hvor man arbejder med at blande ejerformer i udsatte boligområder. Det har man gjort i 30-40 år i USA, Canada, England, Australien, Frankrig, Holland og mange andre steder. Så vi ved faktisk lidt om, hvad der fungerer.

Erfaringer og inspiration fra forskningen

Forskeren lagde ud med at fortælle om de gode erfaringer fra udlandet.

- Noget af det, der fungerer rimelig godt, er, at det som regel er muligt at få skabt et blandet boligudbud, altså flere forskellige boligtyper og flere ejerformer. Det fungerer også rimelig godt at få nogle investeringer ind i områderne, så vi får flere funktioner, det gør dem mere attraktive. Det fungerer også nogenlunde med at få skabt en blandet beboersammensætning, eller i hvert fald at få tiltrukket nogle nye beboere udefra.

Lasse Kjeldsen fortalte, at der generelt er udfordringer med at skabe sociale og økonomiske forbedringer for beboere i udsatte positioner, og at fastholde eksisterende beboere og skabe fællesskaber på tværs af sociale og økonomiske grupper.

- Det lykkes ikke ret godt at skabe sociale og økonomiske forbedringer for mennesker i udsatte positioner, og især ikke for mennesker, der bor i områderne i forvejen.

De steder, hvor vi ser forbedringer på indkomst, uddannelse og beskæftigelse, så er det typisk fordi, at dem, der ikke havde et arbejde, er flyttet ud, og så er der flyttet nogen ind, som havde et arbejde. Og det er der jo ikke nogen mennesker, der bliver mere socialt eller økonomisk mobile af, tværtimod. Så det er rigtig svært,

- Samtidig er der en ret stor ”turnover”, altså at folk flytter ind, og så flytter ud igen, og ikke bor der så længe, pointerede Lasse Kjeldsen.

Han fremhævede også vigtigheden af at inddrage beboerne i beslutningsprocesserne og at have en klar plan og strategi for inddragelsesarbejdet.

Han præsenterede eksempler på projekter, der har haft succes med at inddrage beboerne og skabe fællesskaber, herunder et projekt i Cleveland, Ohio, hvor beboerne blev inddraget i udviklingen af et nyt boligområde.

Lasse Kjeldsen betonede også vigtigheden af at have en brobyggende ledelse og en struktur for samarbejdet mellem byudviklingsindsatsen og den boligsociale indsats.

Konklusion og anbefalinger

Lasse Kjeldsen konkluderede, at der er behov for en mere integreret tilgang til byudvikling og boligsociale projekter, hvor sociale forbedringer og inddragelse af beboerne er en central del af processen. Han anbefalede, at man arbejder videre med tre fokuspunkter:

Lighed og social inklusion:

- Hvad er det for nogle forbedringer, I gerne vil se? Hvordan operationaliserer vi dem? Kan vi gøre dem mere konkrete end bare at sige ”bedre mobilitet”, og hvordan forpligter vi de forskellige interessenter på at ikke kun at levere bygninger, men også levere social udvikling og social forandring? Hvordan balancerer vi den sociale værdiskabelse overfor de andre hensyn.

Inddragelse og deltagelse:

- Hvad for en rolle synes vi, beboerne skal spille? Hvordan får vi flere forskellige beboergrupper til at deltage? Hvordan giver vi dem noget reel indflydelse? Og når vi begynder at have blandet ejerformer, hvordan arbejder vi med inddragelser på tværs? Så kan vi ikke kun kigge på beboerdemokratiet. Så bliver vi nødt til at have nogle deltagelsesformer, som også går på tværs af ejerformer.

Fællesskab og sammenhængskraft:

- Hvordan får vi det fysiske og det sociale til at spille sammen? Hvordan får vi indsatserne til at spille sammen? Hvordan kan vi lave fælles mål på tværs af byudvikling og boligsocialt arbejde? Hvordan kan vi blive skarpere på, hvad det boligsociale kan bidrage med? Og hvordan undgår vi, at vi får siloer og administrative benspænd, der gør, at vi ikke kan arbejde sammen i sidste ende?

- Det er nogle svære udfordringer, men jeg håber, at I kan tage det med videre i jeres arbejde – tak, sluttede forskeren fra Center for Boligsocial Udvikling.

Sekretariatsleder Helle Fjord Larsen takkede herpå Lasse Kjeldsen for hans præsentation og bidrag til debatten om byudvikling og boligsociale udfordringer og ønskede ham held og lykke arbejdsmæssigt i fremtiden.