Kommunen er en helt central samarbejdspartner

Kommunen er en stor og vigtig spiller i det boligsociale arbejde, men hvor meget fylder samarbejdet med boligorganisationerne og ByLivKolding egentlig? Det gav tre kommunale chefer deres bud på.

Paneldeltagerne i seminarets debatrunde var skolechef Karen Albrechtsen, familiechef Kenneth Rønn Christensen og centerleder Stefan Grevelund og dagsordenen var samarbejdet mellem kommunen og boligorganisationerne om det boligsociale arbejde.

Kommunen er en helt central samarbejdspartner så fungerende leder af ByLivKolding, Kim Hansen, formulerede et lige så centralt og interessant spørgsmål:

- Hvordan ser man samarbejdet fra en kommunal vinkel?

Skolechefen lagde ud:

- Det er jo ikke første gang, at skolerne er repræsenteret på kvarternetværksseminaret. Det plejer de at være. Det er jo et samarbejde mellem skoler og beboere, der fungerer rundt omkring i boligområderne, og det er det vigtigste. Fordi vi har jo det til fælles, at vi er optaget af, at alle børn bliver så dygtige, som de kan, sagde skolechef Karen Albrechtsen og fortsatte:

- Noget der er rigtig meget fokus på er, at skolerne ikke skal være institutioner, der lukker sig om sig selv. Hvor der kun er liv mellem klokken otte til halv tre, hvor de sidste forlader skolen. Men at skolerne faktisk skal være det dynamiske sted i lokalområdet. Men nogle gange sker der nogle ting, som kan have indflydelse på elevernes skolegang og børnenes trivsel, og som vi ikke kan løse selv. Og så er det, vi har brug for at samarbejde rigtig meget på kryds og tværs.

Kompleksitet i ledigheden

Så var det centerleder Stefan Grevelunds tur.

- Jeg sidder her i dag som substitut for vores arbejdsmarkedschef, fordi vi i øjeblikket ikke har en arbejdsmarkedschef. Jeg er her for at fortælle lidt generelt om beskæftigelsen og beskæftigelse ude i områderne i den boligsociale helhedsplan, sagde centerleder Stefan Grevelund og tilføjede:

- Vi er primært til stede ude i Skovparken/Skovvejen-kvarteret og Munkebo, hvor vi har en fremskudt indsats. Og i det hele taget kan man drage rigtig mange paralleller, både i forhold til beskæftigelse generelt, i forhold til udfordringer osv. og hvad der skal til for at løse beskæftigelsesproblemer, som man kan i de boligsociale områder. Udfordringen her, kan man sige, at boligområderne, som er en del af den boligsociale helhedsplan, oftest er hårdt ramt af de her faktorer, der spiller ind generelt på beskæftigelse.

- Vi ligger på et rigtigt højt niveau i forhold til beskæftigelsen lige nu, og det har jo selvfølgelig også en afsmittende effekt på boligområderne. Så er der flere, der kommer i arbejde, og det er jo fedt. En af de udfordringer, der er i forhold til at få den sidste del med i beskæftigelse, er oftest, at der er rigtig meget kompleksitet i ledigheden.

Vi er dybt afhængige af at samarbejde internt i kommunen, og vi er dybt afhængige af at samarbejde med andre aktører, som boligforeningerne og de frivillige aktører. Vi havde for nogle år siden et mål om at få 150 flere i arbejde indenfor to år, og det lykkedes faktisk at få 178 flere i arbejde i den periode, og det er altså takket være de samarbejder, vi har. Man er til stede ude i områderne, bemærkede Stefan Grevelund.

Stærke bånd og kendskab til hinanden

Familiechef Kenneth Rønn Christensen fik som tredje og sidste paneldeltager også chancen for at komme med sit indspark i debatten.

- Familieområdet er jo en bred vifte af forskellige ting. Det er sundhedspleje, tandpleje, familierådgivning og familiecenter. Der, hvor vi har en vigtig aktie i den boligsociale helhedsplan, er omkring kriminalitetsforebyggelsen. Der har vi SSP i et tæt samarbejde med ByLivKolding, og socialrådgiverne i vores skole- og dagtilbud. Det er de medarbejdere, der er helt ude i fronten, sagde familiechef Kenneth Rønn Christensen og fortsatte:

- I 2021 lavede vi en analyse, som kortlagde kriminaliteten i Kolding Kommune.

Noget analysen viste, var faktisk, at på forebyggelsesdelen, var vi måske ikke så stærke, men vi var rigtig gode, når det brændte på. Vi er gode til at stå sammen, når der er udfordringer, vi skal have løst.

- Hvorfor er det egentlig, at vi lykkes så godt. Og det er blandt andet på grund af alle jer, der sidder her. Det handler om, at vi har nogle medarbejdere, som har været her i rigtigt mange år. Og det her ekstreme, stærke bånd og kendskab til hinanden gør at vi flytter noget. Men jo bedre, vi lykkes ude i det forebyggende arbejde, jo mindre sårbare og udsatte bliver vores børn, sagde familiechef Kenneth Rønn Christensen og kom med en opfordring:

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik kigget på, hvordan vi samarbejdsmæssigt kunne komme tættere på hinanden på øverste niveau. Vi har en vigtig stemme i det politiske rum, fordi Karen og jeg sidder og giver viden videre til vores politikere, for at de kan træffe rigtige beslutninger.

Input om netværk og samarbejde

Næste del af debatten var deltagernes input til, hvad de hver især mente, kunne gøres bedre i samarbejdet med kommunen, og her kom mange forskellige bud fra både beboere og ansatte.

- Kunne man lave en præsentation af netværket og få mere kendskab til hinanden. Vi har brugt en måned på at løse et problem med hærværk, fordi vi ikke vidste hvem vi skulle kontakte for at få hjælp. Vi er som institution ny i boligområdet, og har ikke været med på kvarternetværksmøde.

- Der er rigtig mange sårbare ældre mennesker i boligområderne. Og nu har vi altså oplevet noget, som var meget svært for os at løse, for vi må som bestyrelse ikke gå ind i de boliger, hvor de sårbare mennesker bor. Vi stod fuldstændig fortabte og kunne ikke vente til mandag morgen med at komme i kontakt med ByLivKolding. Måske kan vi få en liste med nogle kontaktpersoner?

- Jeg savner noget for de ældre. Kunne I bringe videre at vi mangler en indsats i forhold til de ældre, som er sårbare, ensomme og har svært ved at klare sig? Lige nu er det boligforeningernes medarbejdere som holder øje med dem. Men det er ikke boligforeningernes opgave.

- Beboere med psykiske lidelser kan virkelig gøre det vanskeligt ude i en boligafdeling.

Og vi har simpelthen et behov for, at når vi råber om hjælp, at så kan vi mærke, at det sker noget. Alternativt flytter de resursestærke ud af boligområdet, og så står vi tilbage med nogle beboere, som har det svært nok i forvejen. Det er ikke boligforeningernes opgave alene at tage hånd om problemet, så vi skal have en tættere dialog med kommunen om det.

- Vi skal blive bedre til at få de gode historier ud over rampen.

- Jo mere vi samarbejder og kommunikerer med hinanden, jo mere kan vi holde fast i den korrekte fortælling som modvægt til f.eks. negativ presseomtale.