Den kringlede vej fra boligområder til blandede bydele

Tekst og foto: Tor Stenstrop

 

Koordination og samarbejde mellem de forskellige aktører i arbejdet med omdannelsesområder er alfa og omega. Det samme er politisk vilje til økonomisk støtte. Det var to af pointerne i Christina Fie Padkjærs foredrag på netværksseminaret.

Christina Fie Padkjær er projektleder i Kolding Kommune, og hun gav et indblik i de historiske og politiske omstændigheder bag omdannelsesprocessen i Koldings to største boligområder: Munkebo og Skovvejen/Skovparken.

Foredraget tog afsæt i kommunens perspektiv og tegnede et billede af en kompleks og langstrakt men også dynamisk udviklingsopgave, der involverede mange forskellige aktører og hensyn.

- Vi skal håndtere det hele som kommune. Vi skal lave opfølgningen, og vi er dem, der bliver kontaktet af ministeriet og styrelsen omkring omdannelserne. Der er nedsat tre ghettorepræsentanter, som kommer ud og spørger os; ”Hvordan går det så i Kolding Kommune, og hvordan arbejder I med det?” Og så vi skal kunne redegøre for, hvordan vi har arbejdet med det, forklarede Christina Fie Padkjær.

 

Christina Fie Padkjær

Hun indledte sit foredrag med at minde om, at disse områder oprindeligt blev anlagt med store visioner og høje ambitioner. Da Skovparken blev bygget, var den et storstilet projekt, der skulle imødekomme massivt behov for boliger, uddannelsesinstitutioner og velfungerende byområder.

I tidens løb opstod der dog udfordringer, og siden 2010’erne har boligområderne gentagne gange måttet se sig selv nævnt i den offentlige debat og i officielle publikationer som såkaldte "ghettoer" og ”parallelsamfund”.

 

Krav om fysisk omdannelse og reduktion af boliger

I 2018 skete der et afgørende politisk skift med den såkaldte parallelsamfundslovgivning. Den omfattede blandt andet krav om fysisk omdannelse, nedrivning, genhusning og stram styring af, hvem der kunne flytte ind i de udsatte boligområder.

Ligeledes blev der stillet krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger til et mere varieret boligudbud. Kolding Kommune måtte hurtigt etablere strukturer, herunder politiske fora, styre- og koordineringsgrupper, for at håndtere de komplekse krav.

- Vi fik lavet et organisationsdiagram, som beskrev, hvordan både den administrative og den politiske side af kommunen blev aktiveret i en fælles indsats, fortalte hun.

Hele processen har ifølge Christina Fie Padkjær været præget af betydelig usikkerhed, frustration og komplekse forhandlinger.

- Jeg kunne nærmest mærke helt ind i mig selv, at der var meget dårlig energi i det her, bemærkede hun, med henvisning til de svære følelser omkring lovgivningen og dens konsekvenser.

Spørgsmål om genhusning, infrastruktur, daginstitutioner, fritids- og kulturfaciliteter, dagligvarebutikker og andre velfærdstilbud dukkede løbende op. Samtidig spillede økonomien en central rolle, idet hvert nyt tiltag krævede ressourcer og ofte var afhængig af ekstern finansiering eller politisk prioritering.

 

Grundigt analyse- og visionsarbejde

Kommunen har, fortalte Christina Fie Padkjær, forsøgt at se på omdannelsen i et helhedsperspektiv. Man har arbejdet med visions- og idégrundlag for plejehjem, nye boligtyper og mulige fælles faciliteter. Specielt processen omkring centergrunden i Skovvejen/Skovparken var udfordrende:

- Vi har lavet mange behovsanalyser men fandt, at Kolding har bare mange faciliteter, forklarede hun.

Det gjorde det svært at retfærdiggøre et nyt bydelshus. Resultatet er blevet en grøn, midlertidig anvendelse, mens kommunen fortsat søger langsigtede løsninger.

Her så kommunen en mulighed for at koble de krævede fysiske omdannelser med langsigtet byudvikling og tænke nye behov ind:

-  Vi skulle have nogle flere plejehjem i vores kommune, sagde Christina Fie Padkjær og understregede, at arbejdet med at integrere plejehjemmet i det omkringliggende område kræver grundigt analyse- og visionsarbejde.

Ifølge Christina Fie Padkjær har kommunikationen, samarbejdet og vidensdelingen med både beboere, boligselskaber, fritidsorganisationer, erhvervsliv og interne afdelinger i forvaltningen været helt central.

- Det er jo et samarbejdsprojekt, det her, understregede hun, da hun forklarede, hvordan alle parter bidrager med deres perspektiver og kompetencer.

Kompleks omstillingsproces

Kommunen har løbende justeret sine tilgange, afhængigt af politiske forhandlinger, borgerinddragelse og analyser af behovene i lokalområdet. At få det sociale, det fysiske, det kulturelle og det økonomiske til at spille sammen har krævet en langvarig og vedholdende indsats og fleksibilitet.

Foredraget tegnede et billede af en kompleks, flerårig omstillingsproces, hvor Kolding Kommune både har måttet forholde sig til stramme lovkrav, skiftende politiske prioriteringer og konkrete, fysiske omdannelser og beboernes liv.

- Vi kigger langt ud i fremtiden, understregede Christina Fie Padkjær

- Det er et omfattende samarbejdsprojekt, hvor der konstant må skabes ny balance mellem vision, realiteter og ressourcer. Vi er ikke i mål, men bevæger os fortsat fremad mod mere varierede og blandede bydele.

Vejen dertil er til tider en noget kringlet og bumpet vej, må man forstå.