Tryghedsvandringer
Tryghedsvandringerne er planlagte gåture gennem boligområderne, hvor beboere, repræsentanter fra boligselskabernes drift, kommunen og politiet deltager. På tryghedsvandringerne udpeges og debatteres konkrete utryghedsskabende forhold i boligområdet.
Efter vandringerne udarbejdes en liste over de identificerede utryghedsskabende forhold, og der hvor det er muligt, en ansvarsfordeling i forhold til løsning af problemerne. Et halvt år efter hver afholdte tryghedsvandring, afholdes et opfølgningsmøde, hvor der gøres status. Tryghedsvandringerne kan følges op af temamøder, hvor enkelte problematikker drøftes mere indgående.