Jesper Grønkjær er smilets ambassadør
Jesper Grønkjær er smilets ambassadør
I 25 år har han rejst verden rundt og samlet personlige beretninger. Han har besøgt indianere i Amazonas, tibetanske munke i Himalaya, kannibaler på Ny Guinea, gangstere i Sydamerika, beduiner i Sahara og vagter i Nordkorea. Han er optaget i ”Eventyrernes Klub” blandt nogle af de mest legendariske globetrottere.
Torsdag den 27. oktober stod han i den store sal på Hotel Tønderhus for at give ByLivKoldings seminardeltagere én på opleveren. Navnet er Jesper Grønkjær. Tryllekunstner og globetrotter.
- Jeg var i Andesbjergene og vandre. Der kom nogle indianere og spurgte om jeg ville trylle i deres landsby. Det tog 14 dage at komme derud. De er fattige, men de har nærvær - noget vi godt kunne bruge noget mere af herhjemme, bedyrede Jesper Grønkjær.
Foredraget var en skøn blanding af trylleri, vanvittige historier, smukke fotos og sjove tv-klip. Der var mange budskaber, som blev hængene i tankerne længe efter. En af hans hovedpointer er, at vi skal huske at passe på hinanden.
Nærvær giver størst værdi
- Tingene kan være så meget anderledes end den måde, vi lever på i Danmark. Der er andre måder at være menneske på. Derfor tog jeg ud til et stammefolk, der boede udenfor enhver civilisation sammen med mine børn for at vise dem det. Da vi havde været derude nogle dage, sagde min 9-årige datter: ”Far, stammefolkene bor i huse lavet af indtørret kolort, de har ingen strøm, ingen penge og næsten intet tøj. Men de er glade og lykkelige”. Så nogle gange handler værdier ikke om at have den nyeste telefon eller det rigtige tøjmærke. Nej, værdien er de mennesker, der er i vort nærvær, sagde tryllekunstneren.
Jesper Grønkjær har gjort det til sin mission at drage ud til klodens fjerneste afkroge for at bevise, at smilet er det sprog, vi alle taler.
- Jeg rejser rundt i hele verden og skræmmer livet af folk og laver ballondyr. Alle børn elsker ballondyr. I Mellemøsten taler de arabisk, i Himalaya taler de tibetansk, i Sydamerika taler de spansk. Jeg tror på, at smilet er vores fælles sprog. Det taler vi for sjældent, selvom det ikke koster noget. Lad os stræbe efter det positive og gøre noget for andre uden selv at skulle have noget ud af det. Så bliver det et bedre samfund.