”Brug dit demokrati”

- Gå hen og stem og styrk den demokratiske arv

Sådan lød budskabet knap en uge før folketingsvalget fra foredragsholderen Tarek Ziad Hussein, da han onsdag den 26. oktober holdt et oplæg om at stemme og bruge demokratiet i festsalen i Munkebo.

Foredraget var arrangeret af Multikulturelt Forum Kolding i samarbejde med ByLivKolding. Formålet for Multikulturelt Forum er at udbrede kendskabet til det tværgående samarbejde mellem etniske foreninger og organisationer i Kolding Kommune. Formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Multikulturelt Forum, Villy Søvndal tog ordet som den første og bød forsamlingen velkommen.

- Jeg er glad for at byde velkommen til dette arrangement, som går ud på at få så mange som muligt til at gå hen og stemme. Vi blander os ikke i, hvem I vil stemme på. Det må I fuldstændig selv om. Det afgørende er, at så mange som muligt gør det. Det er en meget smuk demokratisk handling, at vi alle sammen går hen og sætter vores kryds og dermed er med til at bestemme den retning, vores samfund skal bevæge sig i på alle afgørende områder. Mellem 85 og 90 procent af de stemmeberettigede stemmer normalt til de danske folketingsvalg. I Munkebo er der 65 procent. Det er færre end på landsplan, men det er bedre end i USA. Hvor ville det være dejligt, hvis vi kunne få stemmeprocenten i Munkebo endnu højere op. Velkommen til.

Og så gik Tarek Ziad Hussein ellers i gang med at argumentere for at deltage i den kommende valghandling og forklare tilhørerne, hvordan de bruger deres demokratiske rettigheder. Det var primært beboere af anden etnisk oprindelse end dansk, der var mødt frem til arrangementet.

- Jeg har i mange år interesseret mig for valgdeltagelsen blandt etniske minoriteter. Min mission er, at I om et par timer er eksperter i demokratiske valg og især folketingsvalg og har lyst til at gå hen og stemme på tirsdag.

FAKTA OM DANSKE VALGHANDLINGER

Tarek Ziad Hussein lagde ud med at forklare detaljeret om de forskellige slags danske valg. Først kommunalvalg.

- Valg til kommunalbestyrelser og regionsbestyrelser foregår hvert fjerde år, og det ligger på et fast tidspunkt. Det er altid den tredje tirsdag i november. Her vælger man hvem, der skal sidde i kommunalbestyrelsen i de 98 kommuner og i de fem regioner. Hver kommune har sin egen kommunalbestyrelse, før kaldet byråd. Antallet af medlemmer varierer fra kommune til kommune, men de bestemmer over mange ting, som er tæt på jeres hverdag: jeres børns folkeskoler, daginstitutioner, beskæftigelsesindsatsen, integrationsindsatsen og infrastruktur. Det er et meget vigtigt organ at vælge medlemmer til.

Valg til regionerne fik også nogle ord med på vejen:

- De fem regioner beskæftiger sig primært med sygehusvæsenet herunder psykiatrien, og udkantsområder. Man kan stille op og stemme til kommunal- og regionsvalg, selvom man ikke er dansk statsborger modsat europaparlamentsvalgene, fortalte Tarek Ziad Hussein og fortsatte:

- Så er der folketingsvalget. I Danmark har vi en forfatning ligesom i de fleste andre lande. Den hedder Grundloven og dikterer, hvornår der skal være valg, og det er mindst hvert fjerde år. I den periode kan statsministeren til enhver tid udskrive valg. Folketinget består af 179 medlemmer. 175 bliver valgt i Danmark, to i Grønland og to på Færøerne. Folketinget beslutter blandt andet statens finanser herunder kommunernes økonomi og udenrigspolitikken. Man skal være dansk statsborger både for at stille op og stemme.

EFTERKOMMERE STEMMER MINDRE

Det parlamentariske spil på Christiansborg blev beskrevet som et smukt samarbejde:

- De sidste tre år har vi haft en et-partiregering, men langt de fleste regeringer har bestået af flere partier. Det er meget sjældent, hvis nogensinde, at der er ét parti, der har haft et flertal på 90 mandater alene. Noget af det smukke ved det danske demokrati er, at fordi vi har så mange små partier, er politikerne altid nødt til at samarbejde. De er nødt til at finde kompromiser, ellers får de ikke lavet noget politik.

Tarek Ziad Hussein kom også ind på valgdeltagelsen, som Villy Søvndal indledte med.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at valgdeltagelsen blandt etniske minoriteter historisk set altid har ligget lavere end hos resten af befolkningen. Som Villy sagde, har vi generelt en meget høj valgdeltagelse i Danmark. En af de højeste i verden faktisk. I de lande vi sammenligner os med, er den mellem 60 og 70 procent. For den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere har den ligget på cirka 60 procent til folketingsvalg og endnu lavere til kommunalvalg. Kun 40 procent ved sidste valg. Det er et bekymrende lavt tal. Hvad der er endnu mere bekymrende er, at gruppen af efterkommere stemmer mindre end gruppen af indvandrere. Det betyder, at dem i min generation, der er født og opvokset i Danmark stemmer mindre en deres forældre. Rent logisk burde det gå den anden vej, sagde Tarek Ziad Hussein og spurgte retorisk:

- Hvorfor er det sådan og hvad kan vi gøre ved det?

DEN DEMOKRATISKE ARV ER VIGTIG

Årsagerne skal ifølge Tarek Ziad Hussein findes i oprindelseslandene:

- Mange af vores forældre er uvante med demokrati, fordi de kommer fra lande, der slet ikke har demokrati, og hvis de har, så er det rent proforma, fordi præsidenten får 98 procent af stemmerne. Man vænner sig ikke automatisk til demokrati, fordi man kommer til et demokratisk land. Det kommer ikke med en generation men tager typisk flere generationer.

Tarek Ziad Hussein havde også et bud på, hvad man kunne gøre derhjemme som indvandrer for at højne den demokratiske bevidsthed:

- Vi ved fra forskningen, at forældrene spiller en meget stor rolle i forhold til, om man stemmer eller ej, når man bliver myndig. Hvis forældrene taler politik over aftensmaden og åbent diskuterer, hvem de skal stemme på, og hvis de tager deres barn med hen for at afgive deres stemme, er der større sandsynlighed for at barnet selv stemmer, når det bliver myndig. Demokrati er noget, man får med hjemmefra. Det er det, man kalder for den demokratiske arv.

Tarek Ziad Hussein fortsatte med en vigtig pointe:

- Der er også de helt lavpraktiske ting som: ”Hvordan stemmer man? Hvem skal jeg stemme på? Jeg ved ikke, hvad kandidaterne står for. Derfor lader jeg være med at blande mig. Min stemme gør alligevel ikke en forskel. Men folk glemmer en vigtig detalje: For hver gang du vælger ikke at stemme, bliver værdien af alle andres stemme mere værd.

Efter en omgang spørgsmål og svar sluttede Tarek Ziad Hussein af:

- Husk nu at stemme på tirsdag, hvis I kan. Det giver retten til at brokke sig de næste fire år – ellers må I ikke. Tusind tak for jeres opmærksomhed.

Tarek Ziad Hussein

• Debattør, forfatter og foredragsholder, som er aktiv i den politiske debat.
• Bosiddende i København men født i Horsens og vokset op i Vejle.
• Hans forældre er palæstinensiske flygtige fra Libanon, som har boet i Danmark i 30 år.
• Er uddannet jurist.
• Arbejder som konsulent i institut for menneskerettigheder.
• Skriver fast for Politiken indenfor emnerne klima, integration og religion.
• Har udgivet bogen ”Det Sorte Skæg” om at vokse op i Danmark som muslim.
• 30 år