Kvarternetværksseminar 2021

Publiceret den 14. oktober 2021

”Det boligsociale arbejde er en vanvittig succes”

Det boligsociale arbejde i Danmark er en vanvittig succeshistorie, fastslog universitetslektor på årets kvarternetværksseminar.

Rigtigt mange boligområder er i tidens løb kommet op at køre ved fælles hjælp indenfor det boligsociale arbejde i Danmark. Det påpegede Preben Astrup foran en veloplagt forsamling på ByLivKoldings kvarternetværksseminar i slutningen af september, før han afleverede sin pointe:

- Der er måske konstant 2.000 mennesker, der er ude i tovene i Danmark. De fleste bor i de udsatte almene boligområder. Når vi har hjulpet dem på ret køl, flytter der nogle nye ind med de samme problemer. Vi starter altså forfra hvert år. Så at hævde, vi ikke afhjælper problemerne, svarer til at gå ind på et sygehus og sige: ”hold kæft, hvor er der mange syge”. Der er hele tiden en udskiftning, og målt på den baggrund er det boligsociale arbejde en vanvittig succes.

Tidligere på dagen strømmede ByLivKolding og samarbejdspartnere til Hotel Svanen i Billund for at deltage i årets kvarternetværksseminar, hvor det boligsociale arbejde i Kolding traditionelt tages under kærlig og kompetent behandling i grupper og plenum.

Efter velkomst, præsentation og lidt praktisk info satte Preben Astrup i sit foredrag fokus på frivillighed i lyset af den boligsociale opgave og stillede spørgsmålet: Hvorfor er der så mange frivillige?

Preben Astrup er konsulent i Danmarks største frivillige organisation, Danmarks Idrætsforbund, og ekstern lektor på Aarhus Universitet, hvor han i to årtier har fortalt om den frivillige verdens glæder og udfordringer.

 

 

Sociale problemer skal løses af kommuner og fagfolk

- Den primære udfordring er, at der er en udbredt forestilling om, at den frivillige verden kan styres af for eksempel det offentlige. Men frivillige gør det, de har lyst til, ellers stopper de. Sagen er, at man ikke kan styre dem. Vi kan være lydhøre og komme dem i møde, sagde Preben Astrup og kom frem til sin næste pointe:

- Det resulterer i, at vi forvalter frivilligheden på en måde, der svækker den i dag.

Ifølge lektoren og konsulenten er den frivillige verden faktisk ikke særlig god til at løse sociale problemer. Det er en opgave for kommuner og fagfolk, betonede lektoren.

- Men vi er nødt til at sikre, at der også er fællesskaber, hvor de udsatte bor. Vi har rigtigt mange frivillige foreninger, men de er ikke spredt jævnt udover kongeriget. I Vollsmose, hvor der bor 10.000 mennesker, er der tre foreninger til børn og unge. I Bogense er under 10.000 indbyggere. Her er der 40 frivillige foreninger, sagde Preben Astrup og fortsatte:

- Frivillige fællesskaber er vigtige. De giver os normer. Des mere vi er sammen med folk, vi ellers ikke ville være sammen med, des mere sammenfaldende bliver vores opfattelser af det gode liv, des mere har vi tillid og tager hensyn til hinanden. Vi skaber en normalitet. Et samfund hvor folk vil hinanden.

Løsningsorienteret gruppearbejde

Efter foredraget var der gruppearbejde med udgangspunkt i formiddagens oplæg. Deltagerne blev stillet spørgsmålet ”hvilke udfordringer er der for de frivillige i det boligsociale arbejde og foreningslivet”.

Det kom der flere gode bud på:

- Det frivillige arbejde er blevet mere komplekst.

- Det er en kæmpeopgave at være frivillig i en idrætsklub i dag, nærmest halvtidsarbejde, og det kræver stort overskud.

- Alle frivillige skal godkendes ligesom GDPR og digitalisering spænder ben og gør at der er længere fra tanke til handling.

- Der er et digitalisering-bureaukrati, som kræver ressourcer. Folk skal tages i hånden for at komme ind i foreningslivet.

- Der er for få kompetente frivillige.

- Vi er for dårlige til at forklare fordelene ved at være frivillig.

- Vi skal spørge de frivillige, hvad de gerne vil bidrage med i stedet for at efterspørge frivillig arbejdskraft generelt.

Alle grupper skulle derpå komme med deres løsningsforslag. De blev skrevet op på nogle store plancher, og deltagerne kunne så vandre rundt mellem de forskellige plancher og sætte en stemme på deres favoritløsning med et klistermærke.

Midt på eftermiddagen præsenterede sekretariatsleder Anna Frimodt Thoms den nye helhedsplan ByLivKolding 2022-2025, hvorefter seminarets første dag sluttede med et foredrag af journalist Jeppe Søe om den medieskabte virkelighed.

Medieforståelse er blevet en essentiel del af vores dagligdag. Nyhedsstrømmen er konstant, og i dag har de professionelle ikke længere monopol på formidlingen. Det har vi alle via Facebook, Instagram og et utal af debatfora, hvor vi kan være med til at forme mediebilledet – og, nok så væsentligt, til at skærpe konkurrencen om seere, lyttere og læsere, fortalte Jeppe Søe i det lettere provokerende og tankevækkende foredrag.

 

De almene boligorganisationer er gode til det sociale

Dag 2 begyndte med en status på det boligsociale arbejde af Per Nielsen, direktør i Bovia.

En af hans pointer var, at det boligsociale arbejde er gået fra brede indsatser for fællesskabet til individuelle faglige og forebyggende indsatser, som læner sig tæt op ad kommunal kernedrift. Hvor det før var på afdelingsniveau, er det blevet på bydelsniveau. Det er en udvikling, hvor fællesskabet og frivilligheden nok mangler mere end før, og det er ellers det, som de almene boligorganisationer er gode til.

Næste punkt i programmet var en status på arbejdet med udviklingsplanerne for Skovparken/Skovvejen og Munkebo af Christina Fie Padkær, projektleder i Kolding Kommune.

Der har i en årrække været udviklingsplaner i gang i de to boligområder, som følge af folketingets parallelsamfundspakke, som blev vedtaget i 2018. Udviklingsplanerne har til formål at reducere i antallet af almene familieboliger inden 2030.

Det fremgik af oplægget, at der bliver arbejdet intenst med hver sin plan for områderne i et nært samarbejde mellem kommunen og boligorganisationerne. Der skal blandt andet opføres et bydelshus i Skovparken/Skovvejen men indhold, organisering, økonomi er ikke nærmere defineret på nuværende tidspunkt.

Efter den korte status på arbejdet med udviklingsplanerne skulle deltagerne lave nogle øvelser: Først en brainstorm på, hvad de kendte af foreninger, klubber, grupper, mødesteder og kontaktpersoner i deres boligområde. Det resulterede i flere uddybende fortællinger. Til sidst skulle deltagerne svare på, hvem der skulle inddrages, hvis der skulle laves et bydelshus i området.

Årets kvarternetværksseminar sluttede med evaluering, afrunding og frokost, før deltagerne tog hver til sit for at holde weekend.

ByLivKolding har fire kvarternetværk, som inddrager kommunale såvel som øvrige lokale samarbejdspartnere og afdelingsbestyrelser. Disse kvarternetværk er centrale aktører i den boligsociale indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt.