Forfatter: Det gode liv bygges i fællesskab

Under ByLivKoldings kvarternetværksseminar leverede debattøren og forfatteren Kasper Støvring et energisk, researchtungt og jordnært foredrag om sammenhængskraft og det gode liv.

Tekst og foto: Tor Stenstrup

Pointen var enkel: Fællesskaber er den stærkeste motor for livskvalitet.

Kasper Støvring foldede også den danske tillidskultur ud—fra “vejboder med æg og kartofler” til de internationalt høje svar på spørgsmålet: Har du tillid til andre mennesker? Tillid er ikke pynt, men fundament for samarbejde om det fælles bedste. Den ses i hverdagens små handlinger og i de institutioner, vi skaber: højskoler, foreninger, idrætshaller, forsamlingshuse, alle fysiske mødesteder, hvor man mødes ansigt-til-ansigt, ser hinanden i øjnene og øver samarbejde på tværs af alder, baggrund og status.

Kasper Støvring trak tråde fra hele sit virke: En bog med titlen ”Sammenhængskraft” fra 2010, en ny rapport for tænketanken Prospekt om “det gode liv i familien og civilsamfundet” og indsamling af data fra store danske undersøgelser af livskvalitet (bl.a. udgivet af Realdania).

- Først og fremmest så har jeg jo lavet et stykke forskningsarbejde, hvor jeg har gennempløjet hundredvis, hvis ikke tusindvis af forskningsartikler og bøger om emnet, fortalte ph.d.-forskeren og forfatteren.

Han koblede kvalitative indsigter (interviews, cases og fortællinger) med kvantitative studier lige fra danske livskvalitetsmålinger til Harvard-projektet “The Good Life”, der i mere end 80 år har fulgt menneskers lykke, relationer og trivsel. Den syntese pegede mod samme konklusion: Mennesker, der lever i nære, stabile fællesskaber, rapporterer markant højere livskvalitet end dem, der står alene.

Et af oplæggets klare billedlige budskaber handlede om modstandskraft.

- Forestil dig to livsforløb: én person med høj livskvalitet, én med lav. Den første bliver invalideret i en ulykke; den anden vinder millioner. Begge kurver slår ud for en stund, men begge vender tilbage til deres udgangspunkt. Hvorfor? Fordi stærke relationer bærer gennem kriser, mens penge alene sjældent bygger varige fællesskaber. Rigtige venner kan ikke købes, som Kasper Støvring formulerede det.

Ildsjæle tænder gnisten

Fra forskningen zoomede Kasper Støvring ind på praksis: historier om ildsjæle, der tænder en gnist og puster den op til en flamme. Casen fra landsbyen Asferg viste, hvordan lokalt ejerskab og målrettet fælles indsats kan vende en negativ spiral: forfaldne huse renoveres, nye boliger skyder op, købmanden genåbnes, og unge får småjobs og forventninger at leve op til. Opskriften? Se og anerkend de usynlige ressourcer: hende, der kan bage kage; ham, der kan køre trillebør; dem, der kan skrive ansøgninger. Alle kan noget, når nogen spørger, og meningen er fælles.

Kasper Støvring lagde ikke skjul på udfordringerne: afstanden til kommunen, bureaukrati, og spændinger mellem tilflyttere og “gamle” beboere. Hans råd var konkret: Gå efter energien dér, hvor den faktisk findes, i stedet for at presse store planer ned over steder, der ikke har bedt om dem. Skab velkomst og kontakt, gerne gennem fællesspisning og ambassadører, der banker fysisk på nye naboers døre. Og hjælp ildsjælene med at komme uden om papirbunkerne, så de kan bruge kræfterne på mennesker.

Motivation hviler på tre søjler, forklarede han, og de kan fint oversættes fra arbejdsliv til civilsamfund:

1. Autonomi: Folk skal spørges og have reel indflydelse på opgaverne.

2. Kompetence: Opgaver skal være til at løse, med mulighed for at lære undervejs.

3. Samhørighed: Skab varme, ros og anerkendelse. Det er drivkraften, der får folk til at blive.

Til sidst vendte Kasper Støvring tilbage til kerneideen: Vi mødes tit om noget “andet”, nemlig en aktivitet. Det kan være fodbold, sang, forening, men gevinsten er altid relationerne imellem os. Det er her, livskvaliteten flytter ind: i de små snakke før træning, i den delte opgave, i blikket fra nogen, der regner med én. Forfatterens budskab var ikke romantik, men realisme: Det gode liv opstår, når vi gør noget godt sammen.

Igen og igen. Ansigt til ansigt.