Billede til workshop for ny helhedsplanIMG 8782 Fotor

Samarbejde er en grundpille i det boligsociale arbejde. Beboere, afdelingsbestyrelser og kommunale aktører er tæt på hinanden i det daglige. Dialog og erfaring spiller derfor en central rolle for trivslen ude i boligområderne.

 

Lokale beboere og institutioner, ligger med andre ord inde med en stor viden og kender behovene i lige netop deres afdelinger og boligområder.  

ByLivKolding vil gerne trække på disse erfaringer, i udarbejdelsen af den nye helhedsplan. Helt tilbage til kvarternetværksseminaret i november blev de lokale ressourcer udforsket.

Sidenhen er drøftelser og inputs til den nye helhedsplan igen blevet taget op. Der er afholdt workshops for at finde ud af, hvordan den boligsociale indsats fremover kan måles.

Her bliver beboere og aktører fra boligområderne inddraget. Blandt andet giver de deres bud på hvilken data der kan belyse den behovene i den boligsociale indsats.

Beboere og lokale aktører har hverdagen tæt på sig ude i områderne. De er på mange måder eksperter i, hvilke tiltag, der er med til at bevare den høje trivsel i kvartererne. Involveringen i den nye helhedsplan handler derfor også om beboernes inputs til de forskellige aktiviteter i indsatsområderne.

De fire områdeindsatser i den nye helhedsplan er: Tryghed og Trivsel, Kriminalpræventiv Indsats, Uddannelse og Beskæftigelse samt Forebyggelse og Forældreansvar.

Der vil i tiden fremover blive arbejdet med at konkretisere de idéer, der er blevet fremsat på workshoppen.

Ideerne på workshoppen blev fremsat af kvarternetværkene. ByLivKolding har bl.a. fået inputs fra afdelingsbestyrelser, daginstitutioner, Jobcenter Kolding, Fjordparkens Aktivitetsforening, flere kommunale forvaltninger, Børnekontakten, Ungekontakten, Ungdomsskolen og UU.