Munkebo fotor 

Beboerne får sat ansigt på politiet

Når mange mennesker er samlet i et boligområde, og en vis procentdel af dem har sociale udfordringer, er der ofte nogle, der føler sig utrygge. Der kan være problemer med støj og konflikter, ligesom social isolation desværre er udbredt.
Tryghedsvandringerne er en del af vores metode til at komme utrygheden til livs.
En tryghedsvandring er en planlagt gåtur gennem et boligområde, hvor beboerne får mulighed for at påpege hvilke ting, der kan gøre dem utrygge i hverdagen. Med på turen er både beboere, driftsmedarbejdere fra boligorganisationerne, kommunen og politiet.

Efter tryghedsvandringen bliver der udarbejdet en liste over de utryghedsskabende forhold, man har fundet, og om muligt bliver ansvaret for at løse de forskellige problemer fordelt. Et halvt år efter holdes et opfølgningsmøde, ligesom der også tit er blevet afholdt temamøder om de enkelte problematikker. Tryghedsvandringerne er et fast benyttet værktøj i vores store boligafdelinger, og de sætter hvert år mange tryghedsskabende tiltag i gang.


Solveig Rasmussen, politiassistent ved Sydøstjyllands Politi

- Hvad betyder tryghedsvandringerne for politiets arbejde?
Tryghedsvandringerne har gjort, at vi ved mere om, hvad der sker i boligområderne. Beboerne har fået sat ansigt på os, og vi har fået sat ansigt på mange af dem. Derfor tager de meget lettere fat i os, når der opstår problemer. Det er noget andet at ringe direkte til en politibetjent, man kender, end at sidde i kø til 114.

- Hvad rådgiver I beboerne om på tryghedsvandringerne?
Vi arbejder meget med forebyggelse, så det er ofte det, vi taler om. Al erfaring viser, at når et boligområde er lyst, luftigt og ryddeligt, så føler folk sig mere trygge, og der begås mindre kriminalitet. Det handler ofte om at ”nudge” folk til at passe bedre på deres omgivelser, og det gør man blandt andet ved at undgå ulovlig graffiti, have rigeligt med skraldespande opstillet og lignende tiltag. På tryghedsvandringerne vejleder vi om den slags, og så er det selvfølgelig helt op til beboerne, hvad de bruger vores råd til.

- Hjælper det så?
Ja, vi får i hvert fald gode tilbagemeldinger fra beboerrådene om, at de føler, det har hjulpet på problematikkerne, at politiet er blevet mere synligt. Mange steder er trygheden nu så høj, at det er begrænset hvor meget mere, den kan forbedres.


Ulla Jouttijarvi, beboer i Lindehaven

- Hvad synes du om tryghedsvandringerne?
De er ganske udmærkede, og jeg ville ønske, at flere beboere ville deltage. Vi bliver altid opmærksomme på eksempelvis lys, der ikke virker. Og efter en vandring er der blevet lavet nogle bump på en vej, der får bilerne til at sænke farten. Dem er beboerne i det område meget glade for.

- Er der noget, du ville ændre ved dem?
Nogle gange ligger de lidt for tidligt på dagen. Jeg synes helst, de skal foregå i mørke, for det er jo ofte der, man bliver utryg. Når mørket er faldet på, kan man lettere pege på de steder, der gør én utryg.