Forldre hp

Nye projekter om forældreinddragelse skal være med til at sikre en tættere dialog og sammenhæng mellem skoler/institutioner og forældre i boligområderne Skovparken/Skovvejen-kvarteret og kvarteret ved Munkebo.

Bramdrup Skole har en del børn, som bor i Skovparken/Skovvejen-kvarteret. En vigtig del af børnenes skoleliv er, at der er forventninger og forståelse mellem skolen og forældrene. Netop dette skal et af de nye projekter være med til at sikre.

I skoleårene 2018/2019 og 2019/2020 skal restmidler fra sidste helhedsplan være med til at styrke forældreinddragelsen på bl.a. Bramdrup Skole. Der er ansat en medarbejder til at afklare muligheder og udfordringer i det allerede eksisterende samarbejde mellem Bramdrup Skole og forældre til børn på skolen, som bor i Skovparken/Skovvejen-kvarteret. Projektet vil bl.a. ved hjælp af hjemmebesøg styrke dialogen og samarbejdet mellem skolen og hjemmet. Hertil vil der være fokus på dialog og rådgivning af både skole og forældre. Disse konkrete tiltag skal være med til at styrke forældreinddragelsen i børnenes skoleliv.

Projektet vil desuden fokusere på at øge forældredeltagelsen til forældremøder og brugen af samarbejdsplatformene, fx gennem praksisnære oplæg og den etablerede dialog.

Der er også opstartet projekter på Munkevængets Skole og i Børnehaven Tusindfryd med aktiviteter, der er tilpasset de lokale udfordringer i samarbejdet mellem forældrene og hhv. skolen og børnehaven. Projekterne følger også skoleårene 2018/2019 og 2019/2020.

Et samarbejde omkring forældreinddragelse er ikke noget nyt. Der eksisterer allerede et godt samarbejde om styrkelse af forældreinddragelse mellem det boligsociale og de lokaler skoler og institutioner i Kolding. Det er netop dette samarbejde, der bygges videre på i projekterne på Bramdrup Skole, Munkevængets Skole og Børnehaven Tusindfryd de næste halvandet år.