GHETTOBLASTERS LOGO

Afdelingsbestyrelserne i kvarteret omkring Skovparken synes, at Ghettoblasters er en succes. Kampagnen, der blev lanceret i 2012, får derfor et markant boost i form af en opdateret og mere enkel hjemmeside.

Ved siden af den nye hjemmeside, vil der i efteråret blive afholdt 2 arrangementer i Skovparken, der bl.a. kommer til at involvere et arrangement med mad og et tema om naboskab.

Ghettoblasters har gennem de sidste fem år bragt historier om beboerne og lokale tiltag i Skovparken. Kampagnen deler viden om Skovparken og går i rette med de fordomme, der knytter sig til området. Til at dele denne viden har ghettoblasters.dk samt Ghettoblasters egen Facebookside udgjort en fælles kanal og interaktivt tilholdssted for beboere i Skovparken.

På hjemmesiden og Facebook kan besøgende læse om de forskellige beboere. Historierne fortæller, hvordan det er at bo i Skovparken og givet et indblik i beboernes hverdag. Her har portrætterne med deres brede spændvidde givet et mere fordomsfrit og mangfoldigt billede af Skovparken. Historierne læses og deles flittigt af beboerne i og uden for Skovparken.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt nyhedsbrevet kan du gøre det her

I nyhedsbrevet kan du få info om de kommende arrangementer, hvor du som beboer kan være med til at vise omverdenen, hvad Skovparken kan.