Udannelse hp

Maria og Dennis hjælper unge ledige fra boligområderne med at komme i job eller uddannelse.

Maria de Osa Aznar og Dennis Meyer spiller en ganske særlig rolle i andre menneskers liv. Det er en naturlig del af deres arbejde som uddannelsesmentorer i et samarbejdsprojekt mellem Jobcenter Kolding og ByLivKolding, og det er ikke noget helt almindeligt job.

- Jobbet er meget praktisk. Det foregår ude ved de unge og handler om, hvad de synes, der er vigtigt lige nu og har brug for at prioritere først. På et tidspunkt, når vi dertil, hvor vi kan snakke om fremtiden, fortæller Maria de Osa Aznar.

De kalder sig mentorer, men de er efter eget udsagn meget mere end det. De går nemlig langt for de unge, som de er ansat til at være mentorer for. Meget langt. De henter og bringer, hjælper med breve i e-boks og forberedelser til eksamen, udfører morgenvækning og deltager i lægebesøg. Men vigtigst af alt: de lytter og giver gode råd. Og bliver dermed ofte den støttende makker, som unge ledige i boligområderne står og mangler.

 

Vi gør det sammen

Midlerne er måske utraditionelle, men målet er det samme: at hjælpe unge fra udsatte boligområder i job eller uddannelse.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe unge ledige i de udsatte boligområder til at komme i uddannelse eller arbejde. Det handler om at give dem en voksenidentitet som enten studerende eller i arbejde, og få dem til at blive selvforsørgende fremfor at være forsørget af det offentlige, forklarer Dennis Meyer.

- Vi gør intet for dem, men alting med dem. De skal sidde ved siden af, når vi hjælper. Hvis de har et ønske om arbejde, prøver vi at lave en ansøgning og et CV sammen med dem. Hvis de unge udtrykker ønske om uddannelse, så undersøger vi mulighederne sammen med dem. På den måde opbygger vi også en relation, og det er vigtigt, supplerer Maria de Osa Aznar.

 

De har alle sammen store drømme

Godt 200 unge har Maria og Dennis været i kontakt med i de tre år, projektet har kørt. De unge skal være uddannelsesparate inden for et år og bo i de fire boligområder, som er en del af den boligsociale helhedsplan 2018-2021. De bliver blandt andet visiteret til uddannelsesmentorerne, når de henvender sig til jobcenteret uden et forsørgelsesgrundlag. Når kontakten først er skabt, bestemmer den unge selv, hvor langt og intenst forløbet skal være. Nogle aftaler møderne fra gang til gang. Andre vil have faste aftaler, eksempelvis hver uge.

- Vi prøver først at finde ud af, hvem de er de? Hvad er deres interesser? Hvad er de gode til? Hvornår har de det godt? Så bygger vi videre på, hvad der kunne være noget for dem. Ofte har de unge en helt klar idé om, hvad de gerne vil. De har alle sammen store drømme, og vi går altid med på deres drømme. Men hvordan når vi derhen, spørger Maria de Osa Aznar.

- Vi prøver at gå med og vise nogle veje til at nå dertil. Hvis du ikke har 12 i snit, hvad kan du så gøre for at kvalificere dig. Så finder du selv ud af, hvor du vil stoppe. Og du vil være nået længere, end du var før. Men vi tager altid udgangspunkt i deres drøm, tilføjer Dennis Meyer.

 

Ung: det vigtigste er en uddannelse

En af de unge, som mentorerne er i kontakt med, er en kvinde, der ønsker at være anonym. Hun fortæller, at kontakten til dem har gjort en forskel for hende.

- Jeg lærte Maria at kende for cirka to år siden. Dengang var jeg lige blevet færdig med barsel og var på kontanthjælp. Jeg har nogle fysiske og psykiske problemer, så jeg har haft rigtigt svært ved at gennemføre en uddannelse. Vi har derfor talt meget om uddannelse, og jeg er nu i gang med at uddanne mig til social- og sundhedsassistent. Jeg har haft arbejde, men erfaret, at jeg kommer længere med en uddannelse. Det er det vigtigste for mig lige nu, fortæller hun.

Selvom den unge kvinde er kommet i uddannelse, har hun stadig brug for kontakten til mentorerne.

- Jeg har ikke brug for støtte til at komme op og afsted om morgenen, for jeg har tre børn. Men jeg har svært ved at være stabil i skolen på grund af smerter i maven, og det taler jeg meget med Maria om. Hun har været god til samtale og coaching – en rådgiver for mig. Jeg skal faktisk også have hende med til et møde angående mit fravær i denne uge. Hvis jeg har brug for hjælp, kan jeg altid ringe hende op, og det er dejligt. Bare det at vide man har en, der kan hjælpe, siger den unge kvinde, der i øjeblikket er gang med grundforløbet og som – hvis alt går vel – kan kalde sig social- og sundhedsassistent om 3,5 år.

 

Når drømmene opfyldes

Maria de Osa Aznar og Dennis Meyer kan fortælle mange historier om unge mennesker, som måske ikke lige var kommet videre, hvis ikke der havde været nogen i situationen til at støtte dem.

- Nogle vil sige, at vi skubber eller presser. Men de er som regel glade for det bagefter. Et godt tip er, at hvis der skal snakkes i dybden, så er en køretur helt ideel. Når man kigger samme vej, så har man samme retning både konkret og i overført betydning. Det er meget bedre, bemærker Dennis Meyer, der tager mange møder i bilen på vej fra A til B.

- Vi oplever unge gå fra at kunne meget lidt til virkeligt at kunne klare sig selv. Men også nogen, der går den forkerte vej. Men når det så pludselig lykkes efter en hård kamp, hvor alt har været op ad bakke, så kan jeg ikke få armene ned. Jeg bliver simpelthen så glad, og det siger jeg højt til dem. Jeg skamroser dem, til de siger, jeg skal stoppe. Men det skal de vide, fastslår Dennis Meyer.

- Det er dødhårdt, når vi oplever en ung træffe en dårlig beslutning. Vi kommer jo til at holde af dem. Men det er også så livsbekræftende, når de får succes. Det er derfor, det er så fedt at have det her job, smiler Maria de Osa Aznar.

Alle har en drøm om at blive til noget. Vejen dertil er et job eller en uddannelse.